Corporate Governance 2014

Selskabsledelse
Sanistål A/S' bestyrelse og direktion betragter arbejdet med god selskabsledelse som en vedvarende proces og forholder sig løbende til principperne for god selskabsledelse under hensyntagen til gældende lovgivning, praksis og anbefalinger.
I vurderingen indgår bl.a. en gennemgang af selskabets idégrundlag, forretningsprocesser, målsætninger, organisation, kapitalforhold, forhold til interessenter, risici og udøvelse af den nødvendige kontrol. Det er bestyrelsens vurdering, at Sanistål drives på økonomisk, social og miljømæssig forsvarlig vis, og at ejerne og kapitalmarkedet sikres indsigt heri via en åben og direkte kommunikation. Dette sker blandt andet i forbindelse med bestyrelsens offentliggørelse af selskabets årsrapport og kvartalsmeddelelser, som indeholder detaljerede informationer om finansielle og ikke-finansielle forhold.

Bestyrelsens og direktionens ansvar
Sanistål A/S' bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for koncernens risikostyring og interne kontrolmiljø i forbindelse med den økonomiske rapportering, herunder overholdelse af relevant lovgivning og anden regulering i relation til årsrapporten.

Bestyrelsen finder, at ledelsens holdninger i de enkelte Sanistål-datterselskaber er afgørende for god risikostyring og intern kontrol i forbindelse med den økonomiske rapporteringsproces. Bestyrelsens og direktionens holdning til god risikostyring og intern kontrol i forbindelse med den økonomiske rapportering indskærpes derfor til stadighed internt i Sanistål.

Sanistål's risikostyring, herunder interne kontroller i forbindelse med den økonomiske rapporteringsproces, er designet med henblik på effektivt at minimere risikoen for fejl og mangler. Bestyrelsen og direktionen vurderer løbende væsentlige risici og interne kontroller i forbindelse med koncernens aktiviteter og deres eventuelle indflydelse på den økonomiske rapportering. Sanistål's risikostyring og interne kontrolmiljø udvikles og forbedres løbende, så disse altid modsvarer kravene til en international koncern.

Lovpligtig redegørelse for virksomhedsledelse
Selskabsledelse, defineret som "det system, som anvendes til at lede og kontrollere en virksomhed", er i vidt omfang indbygget i de krav til bestyrelser, der er fastlagt i den danske aktieselskabslov.

En gang årligt tager bestyrelsen endvidere stilling til anbefalingerne for god selskabsledelse, som er udarbejdet af Komitéen for god Selskabsledelse.

 

 


Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion

Retningslinjerne er fremlagt og godkendt på selskabets generalforsamling den 16. april 2013

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning af Sanistål AS ledelse.pdf