Leveringssikkerhed


Grundet coronavirussen har vi igangsat en række indsatser for at sikre den bedst mulige leveringssikkerhed på tværs af vores produktområder. Vi er i løbende kontakt med vores leverandører og følger udviklingen nøje for at kunne reagere på og advisere omkring eventuelle ændringer i leveringstiderne.

Følgende indsatser er igangsat

  • Der er foretaget risikovurdering på alle leverandører, og informationer indhentes løbende omkring beholdning og leveringstider
  • Tæt dialog med leverandører i højrisikoområder
  • Opdateringer på leveringsstatus og varebeholdning foretages løbende på sanistaal.com

Vi gør naturligvis vores bedste for, at vores kunder bliver berørt mindst muligt. Men samtidig opfordrer vi til, at I følger jeres normale forbrugsmønster, så vi kan sikre en så stabil leverance som muligt til alle vores kunder.

Ved eventuelle spørgsmål er I altid velkomne til at kontakte jeres faste Sanistål kontaktperson, som kan være behjælpelig med at finde alternative løsninger og produkter. I kan også kontakte os på tlf. 9630 6000, hvor der kan forekomme ventetid.

 

Sådan bestiller I nemmere jeres varer

  • Brug Sanistål app'en, når I scanner varer i butikken, så er I hurtigt videre
  • Benyt jer af Click & Collect og bestil jeres varer online på sanistaal.com eller i app'en og hent dem i jeres lokale butik efter 30 min. Pakket og klar til afhentning
  • Bestil en FlexBox og få jeres varer leveret til døren inden for en time, hvis I er mindre end 10 km fra en Sanistål butik

Begrænsning af smittespredning

Sanistål følger naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer med henblik på at forhindre smittespredning af COVID-19. Vi vurderer løbende, hvilke tiltag der er behov for og har på nuværende tidspunkt indført adskillige forholdsregler, så vi kan passe godt på hinanden:

  • Større arrangementer med kunder og leverandører udskydes
  • Alle kantiner er lukkede
  • Møder afholdes via telefon/Skype
  • Alle vores sælgere afholder online kundemøder i stedet for besøg
  • Hygiejneregler er visuelle overalt i virksomheden
  • Løbende information og råd omkring hygiejne og begrænsning af smitte

I vores butikker gør vi alt, hvad vi kan for at sikre en tryg handel for både vores kunder og medarbejdere

  • Vi har indført enten sluser eller hensynslinjer, så der er god afstand mellem kunde og medarbejder
  • Der udleveres engangshandsker til alle kunder ved indgangen til butikken
  • Der er adgang til håndsprit
  • Vi har slukket for kaffemaskinerne
  • Kundetoiletter er desværre lukkede grundet risiko for spredning af smitte
  • I de butikker, hvor håndscannere tilbydes, kræves brug af engangshandsker
  • Morgenmad om fredagen i vores butikker stoppes midlertidigt
  • Demodage i vores butikker udskydes

Yderligere forholdsregler på vores centrallager

  • 2 m afstandsregel
  • Rundvisninger er annulleret - gælder også ved StockMaster møder
  • Back-up planer i alle separate teams i forhold til at sikre ekspedition af varer
  • Eksterne chauffører skal bære maske og handsker ved aflæsning af varer
  • Varer fra leverandører i Italien (højrisiko-område) er undervejs i minimum 72 timer og udgør ingen smitterisiko

Bidrag til sundhedsvæsnet
Da Corona-krisen udvikler sig med hastige skridt er 1. prioritet i både Danmark og resten af verdenen at hjælpe de ramte og begrænse smitten. Vores sundhedsvæsen er under et stort pres, og regionerne har åbnet for, at alle med sundhedsfaglig baggrund kan tilbyde deres arbejdskraft, hvis situationen tilspidses yderligere. Dette initiativ bakker vi op om i Sanistål og frigiver de medarbejdere, der med den rette sundhedsuddannelse ønsker at tilmelde sig ordningen.

 

Vi følger naturligvis situationen tæt og vil løbende sørge for at orientere om udviklingen.