Det siger medarbejderne

Morten Fredsgaard Pedersen - Ekstern konsulent, e-handel

"Jeg er programmør og blev opfordret af en bekendt til at komme til Sanistål. Jeg startede som intern konsulent med udvikling og support inden for e-handel og udviklede i den forbindelse automatisering af pdf-katalog. I 2006 overtog jeg posten som ekstern konsulent og har nu ansvaret for integration, som indebærer samhandel med kunder, hvor de bl.a. kan bestille varer gennem deres eget system. Jeg er også projektleder på forskellige nye tiltag der løbende etableres, for eksempel Easy Supply, som er vores nye lagerstyringssystem til vores kunder. Jeg har en bred stilling, hvor min baggrund som programmør hele tiden bliver brugt i nye forbindelser. For mig er forholdet til kollegerne også vigtigt. Det er sjovt at komme på arbejde. Der er altid en god tone og meget humor. Og det er der i hele organisationen! Uanset hvilken afdeling, man kommer i, så møder man en god stemning.

Jeg regner med at blive i Sanistål i lang tid. Det er en spændende hverdag med mange udfordrende opgaver, og man bliver værdsat og får sine ideer ført ud i livet. Det faktum, at jeg i min stilling kan være med til at præge udviklingen i Sanistål, er meget tilfredsstillende."

 

Thomas Nymark Nielsen - Butikschef, Aalborg

"Jeg startede som alt mulig dreng efter gymnasiet. Min far var ansat hos Sanistål, så det var min adgangsbillet. Jeg arbejdede først i sommerferien, men det udviklede sig til fast arbejde, hvor jeg kom omkring både ekspedition, vores eksportafdeling, kørsel, varemodtagelse og butik. Og sidsnævnte blev for alvor min hylde. Jeg blev på et tidspunkt ansat som butikschef hos en konkurrent og var der i ca. 3 år. Men da jeg hørte om stillingen som butikschef i Sanistål Aalborg, lød det for fristende. Jeg vidste, at det var et spørgsmål om tid, før butikken i Aalborg skulle laves om, og det var spændende, syntes jeg. For mig var det interessant at opleve den forskel, der er på Sanistål som organisation og så andre virksomheder på markedet. Udover kollegerne bemærkede jeg især udviklingen i virksomheden. Sanistål er med fremme og tør at tage chancer, og det gør det til en spændende arbejdsplads."

 

 

Jesper Vernersen - Ekstern sælger, Industri

"Jeg ville egentlig have været bilsælger, men da de andre på skolen var en del ældre, valgte jeg at starte som elev hos Sanistål i Frederikshavn. Der var jeg vidt omkring. Både på lager, i butik og på kontor. Og det fængede. Efter kort tid indså jeg, at det var det, jeg skulle med mit liv. Nu har jeg været her i 8 år og kører som ekstern sælger. Og der er sket en hel del, siden jeg startede. Sanistål har flyttet sig meget de seneste år og er blevet meget proaktive. Der er kommet fokus på personalepleje og på at beholde vores elever efter endt uddannelse. Jeg er glad for mit job og spørger du mig igen om 8 år, så er jeg stadig hos Sanistål. Jeg har prøvet at arbejde hos en anden virksomhed, men det holdt kun i 2 mdr., så var jeg tilbage igen. Og det jeg især savnede, var sammenholdet og stemningen mellem kollegerne. Saniståls "mere end du tror" holdning ligger i baghovedet, og ledelsen tager det med i målstyringerne. Vi er gode til at rose hinanden, og det smitter! For mig er der en succesoplevelse hver dag i mit arbejde."