Sanistål styrker sin forretning inden for sikring

Med købet af Danbox styrker Sanistål nu sin forretning inden for elektrisk aflåsning og bliver en komplet leverandør af sikringsløsninger.

Sanistål overtager virksomheden Danbox pr. 1. september 2016. Danbox er specialist i elektrisk aflåsning, adgangskontrol og trådløs fjernstyring af døre og porte, og med købet får Saniståls kunder nu adgang til et komplet sikringssortiment.

”Med opkøbet af Danbox kan vi udvide vores sikringssortiment ganske betragteligt, idet vi får tilføjet en lang række produkter og kompetencer, som vi ikke har haft tidligere. Vi bliver dermed en komplet leverandør af sikringsløsninger, videoovervågning og alarm, hvilket betyder, at vores kunder kan få alt inden for sikring ét sted,” siger Hans Henrik von Platen-Hallermund, der er direktør for Byggeri i Sanistål. 

Tino Holtz, der ejer Danbox, bliver projektchef i Sanistål og får ansvaret for at integrere Danbox’ produkter i organisationen. Han glæder sig til, at Danbox bliver en del af Sanistål:

”Sanistål er en meget stærk spiller på markedet, og jeg er overbevist om, at vi vil vækste hurtigt sammen. Der vil være synergi begge veje. Vi tilfører Sanistål noget, som de ikke har haft før, og samtidig bliver vi og vores kunder en del af en organisation med nogle stærke kompetencer og et meget bredt sortiment,” siger Tino Holtz.

Samtidig lægger Saniståls direktør for Byggeri, Hans Henrik von Platen-Hallermund, ikke skjul på, at opkøbet af Danbox betyder, at Sanistål får styrket et strategisk vigtigt forretningsområde:

”Vi har stor succes på sikringsmarkedet og har flerdoblet vores forretning inden for sikring de seneste fem-seks år. Nu er vi klar til at tage næste skridt, så vi kan stå endnu stærkere fremover, og det kommer vi helt sikkert til med opkøbet af Danbox,” siger han.

 

For yderligere oplysninger kontakt Hans Henrik von Platen-Hallermund, Direktør for byggeridivisionen i Sanistål, på mobil +45 21 57 21 25 eller hap@sanistaal.dk