Forankring

Almindelig forankring 
Forankring i beton 
Forankring i gips, spånplader og lign. 
Forankringsmasse og tilbehør 

Forankring

Vi tilbyder et bredt udvalg af varer inden for forankring som eksempelvis dübler, forankringsmasse og ankerstænger så du er klar til opgaven uanset om det vedrører beton, gipsvægge eller i hulrum. Vi har mange typer af dübler og plugs på lager, som er klar til hurtig levering til dig eller nærmeste Ahlsell-butik.

Husk, at denne type af produkter ofte bruges i en travl hverdag, og så lad os derfor sørge for, at du altid har nogle på lager, så du kan fokusere på din opgaver i stedet. Med EasySupply sørger vi for, at produkterne altid er på lager, uden du skal bruge tid på at indkøbe dem.

 

Få mest muligt ud af din forankringsmasse

Forankringsmasse hører under forskellige betegnelser såsom injektions-, klæbe- eller forankringsmørtel, men de virker dog alle på den samme måde. En ganske almindelig lim hærder, når den tilføres fugt fra træet eller luften, hvorimod en tokomponent lim eller en forankringsmasse hærder ved, at to masser blandes sammen. Disse to masser er altid adskilt fra hinanden, når du køber produktet, og de kan heller ikke lime eller hærde hver for sig.

Når du skal gøre forankringsmassepatronen klar til brug, skal du først klippe toppen af de to indvendige poser inde i patronens top. Når du presser de to masser ud med din fugepistol, så bliver de to komponenter automatisk blandet i det tilhørende blanderør. Vi gør opmærksom på, at de første cirka 5-15 centimeter af klæbeblandingen ikke nødvendigvis er blandet optimalt, så dette skal du ikke bruge.

Når de to masser blandes, så begynder hærdningsprocessen med det samme, og ved 20 graders varme har du cirka syv minutter til at sætte gevindstangen fast, før massen bliver for hård. Ved enhver forankringsmasse er der en tørreguide, der angiver, hvor hurtigt hærdningen foregår i praksis under en række forskellige temperaturer.

 

Forankringsmasse til limning og støbning

Du kan anvende forankringsmasse under mange forskellige forhold, fordi det netop er den kemiske reaktion mellem de to komponenter, der er afgørende for hærdningen. Det betyder således, at forankringen kan ske fra minus 10 til plus 40 grader. Selv hvis du har et hul under vand, så kan massen også anvendes her.

Hvis du er i gang med arbejdet, der involverer en meget porøs væg, hvor du ikke kan få en plug sat ordentlig fast, så kan forankringsmasse også bidrage her. Du hælder blot noget forankringsmasse ind i hullet og skubber herefter pluggen ind i den våde masse. Efter forankringsmassen er hærdet, så er pluggen i princippet støbt fast og dermed også klar til ophæng.

Dette fungerer også, hvis du er kommet til at bore et hul alt for stort i forhold til pluggen. Dette er en af de gode metoder, der kan gøre dit arbejde lettere.

 

Sådan anvender du forankringsmasse

Forankringsmasse fås i en patron på samme måde som ganske almindelig fugemasse. Sammenblandingen af de to mørtler sker først ude i spidsen, når du presser massen ud. Det forhindrer nemlig massen i at størkne i selve patronen. Når først de to mørtelkomponenter er blandet sammen, kan der gå lige fra 45 minutter ved 0 grader til blot få minutter på en varm sommerdag, før forankringsmassen størkner.

Dermed skal du gerne udarbejde en plan, før du går i gang. Og det betyder også, at du skal arbejde hurtigt på varme dage og have forberedt hullerne, som massen skal ind i, før du klipper hul på spidsen til patronen. Bor huller i den del, der skal iføres befæstigelse og sprøjt massen ind. Herefter indfører du de dele, som skal fastholdes.

 

Hvilken gevindstang skal du vælge?

Kombinationen af en gevindstang og en klæbende forankringsmasse er gavnlig i situationer, hvor du skal hænge tunge ting op på en beton-, letbeton- eller murstensvæg. Eller hvis du eksempelvis skal fastgøre en bundrem til et betonfundament i jorden.

Du kan finde disse gevindstænger i flere forskellige kvaliteter, hver med kvaliteter der er tilpasset de forskellige anvendelsesmuligheder. De kan fås i en længde på 1-3 meter, hvor du selv skal tilskære dem med en vinkelsliber eller en nedstryger, så du får den rette længde.

Gevindstænger findes også i forskellige tykkelser, hvilket angives med et M efterfulgt af et tal, der betegner stangens diameter i millimeter. En M16 gevindstang er således 16 millimeter tyk, mens en M12 gevindstang  er 12 millimeter tyk osv..

Vi kan også tilbyde et bredt udvalg af spændeskiver og møtrikker, som du kan bruge til dine gevindstænger.

 

Gevindstang til indendørs eller udendørs brug?

Til indendørs brug kan du nøjes med at købe en gevindstang, der er overfladebehandlet med en elforzinkning. Men til udendørs brug skal du gerne vælge en galvaniseret gevindstang eller en decideret rustfri gevindstang, hvis den er meget udsat for vejr og vind.

 

Ahlsell er din forhandler af produkter til forankring

Vi har alt inden for forankring. Find alt til projektet i Ahlsells webshop - hele døgnet. Levering til tiden er en selvfølge. Når du handler hos Ahlsell, kan du få leveret dine varer på flere forskellige måder. Du kan se, hvilken leveringsform der passer bedst til dine ønsker her.

Vi har flere års erfaring med produkterne fra de forskellige førende producenter. Du kan derfor også regne med, at vi kan give dig en god service og vejledning, når du skal bestille forankringsvarer i din nærmeste Ahlsell-butik. Har du brug for vejledning omkring produkterne, vil du opleve faglige kompetencer og god service hvis du ringer til vores salgsafdeling eller søger råd i en af vores 34 butikker landet over.

Du kan vælge at få leveret dine ordrer til virksomhed, byggepladsen eller et helt tredje sted. Du kan også blot reservere produkterne i din nærmeste Ahlsell-butik. Efter kort tid er alle varerne klar til at blive afhentet.

 

FAQ:

 

Hvad betyder forankring inden for byggeri?

  • Inden for byggeri betyder forankring fastgøring af noget, så det kan holdes på plads uden, at det løsner sig. Hvis et hus eksempelvis er vindforankret så er tagkonstruktionen, loftkonstruktion og de stabiliserende vægge fastgjort og forankret til hinanden, så vinden kan trykke mod huset eller hive i taget, uden at det får skader i form af revner eller lignende.

 

Hvilken slags forankring fører Ahlsell?

  • Hos Ahlsell tilbyder vi et bredt udvalg af produkter inden for forankring som eksempelvis dybler, forankringsmasse og ankerstænger så du er klar til opgaven uanset om det vedrører beton, gipsvægge eller i hulrum. Dertil har vi mange typer af dübler og plugs på lager, som er klar til hurtig levering til dig eller nærmeste Ahlsell-butik.