Rustfri stålplade


Rustfrie stålplader er metalplader, der indeholder mindst 12% krom, som sammen med andre legeringstilsætninger i massen leverer en særlig god styrke, formbarhed og ikke mindst korrosionsbestandighed - fx over for rust.

En rustfri stålplade kan desuden benyttes til mange formål, hvor du har brug for metal, der er modstandsdygtigt overfor vand og fugt. Det kan for eksempel være udendørs på huset, såsom fodspark på døren, eller til beklædning og afdækning indendørs. Uanset i hvilken situation, du mangler en rustfri plade, og hvilken specifik variant, du leder efter, finder du et kæmpe udvalg af billige stålplader med rustfrie egenskaber i Ahlsells sortiment.

Bestil nemt online i dag, og få fleksibel og hurtig levering på det tidspunkt og sted, der passer dig bedst.

 

Opdag et stort udvalg af billige rustfrie stålplader

Hos Ahlsell finder du et stort sortiment af rustfrie stålplader i forskellige stålkvaliteter, tykkelser og dimensioner, og som har diverse efterbehandlinger samt overfladebehandlinger. Dermed har du hos os god mulighed for at få en rustfri stålplade, der her netop de rette mål og egenskaber til dine behov. Stålpladerne er desuden nemme at skære til med en vinkelsliber eller en pladesaks ved tynde tykkelser og at bore i med et metalbor.

 

Vælg mellem rustfrie og syrefaste stålplader

Her på siden kan du vælge mellem en almindelig rustfri stålplade samt syrefaste stålplader. Sidstnævnte er rustfrit stål med mindst 2% molybdæn. Det øger korrosionsbestandigheden yderligere. Så skal du bruge stålpladerne i særligt udsatte områder, hvor det enten er permanent eller hyppigt udsat for vand, anbefaler vi syrefaste stålplader.

 

Koldvalset eller varmvalset rustfri stålplade?

Forskellen på koldvalsede og varmvalsede stålplader ligger i den temperatur, som pladen er valset under. Varmvalsede stålplader valses en enkelt gang i varm tilstand for at få den tykkelse, man ønsker. Koldvalsede rustfrie stålplader er valset en ekstra gang i kold tilstand. Forskellen i metoden medfører også forskelle i resultatet. Her har koldvalsede stålplader typisk mere præcise mål og ikke mindst en flottere finish.