Lejer

Lejer og tilbehør 
Lineære produkter 
Værktøj til lejer 
Drejekranse 

Lejer

Vi er en af Danmarks førende grossister inden for lejer til brug af professionelle. Vi fører blandt andet SKF lejer af høj kvalitet i mange forskellige lejetyper som f.eks.: Sporkuglelejer, rullelejer, nålelejer, ledlejer, glidelejer og lejer i huse. Alle til rigtig gode priser. Find også et bredt udvalg af ISB lejer og industrilejer. Vi fører også flere typer af værktøj til håndtering af lejer, som demonteringsværktøj, værktøj til montage eller aftrækkere i mange forskellige størrelser.

Vores populære modeller fra SKF kuglelejer inkluderer blandt andet standard sporkuglelejer med tætninger samt rustfrie udgaver og mange flere. Derudover har vi også tilbehør som eksempelvis lejefedt - både almindelig lejefedt og fedt, der er fødevaregodkendt (NSF-H1). Har du brug for smøremidler, har vi et bredt sortiment, som du kan købe billigt online eller afhente i din nærmeste Ahlsell-butik.

Med tilføjelsen af kuglelejer og lejeenheder fra ISB er Ahlsell nu lagerførende i alt inden for lejer i forskellige prisklasser. ISB er en producent med produkter i en god kvalitet til konkurrencedygtige priser, der er anerkendt verden over.

Ahlsell hjælper gerne, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dine valg af lejer. Vi har garanteret det, du skal bruge. Ring på tlf. 96 35 39 17 og tal med en specialist.

 

Find SKF-sporkuglelejer hos Ahlsell
Hos Ahlsell tilbyder vi SKF-sporkuglelejer til en lang række applikationer:



  • Lejer med ekstra høj bæreevne.
  • Lejer særligt egnede til fødevareindustrien.
  • Lejer til ekstreme temperaturer.
  • Og mange flere.

 

Sporkuglelejer er robuste, og de findes i overraskende mange varianter med forskellige anvendelsesmuligheder. Måske er dette årsagen til, at det også er den mest anvendte lejetype i industrien. Ahlsell fører alle SKF’s sporkuglelejer – og vi har helt sikkert også nogle, som passer ind i netop dine applikationer.

 

Sådan vælger du det rette lejer til dine behov
Ahlsell har lejer til ethvert formål. Der er i øjeblikket stort fokus på keramiske lejer. De keramiske lejer er stærke og gode lejer, men de bliver ofte specialfremstillede, hvilket gør, at det kan være en dyrere løsning. Du kan finde flere forskellige standardlejer, som er udviklet til at løse ethvert behov. Ofte kan udfordringer i din applikation løses med et billigere leje fra et standardsortiment frem for et keramisk leje.

 

Herunder har vi samlet en række løsningsforslag på nogle scenarier, som vi ofte møder hos nogle af vores kunder:



  • Har du strømgennemgang i dine lejer? Her er et keramisk leje et oplagt valg. Keramiske lejer forhindrer strømgennemgang, da de keramiske kugler i lejet er elektrisk isolerende. Du kan også se på muligheden for at bruge et coated leje fra SKF i serien Insocoat, som er et standardleje, der ikke er helt så omkostningstungt.



  • Har du udvaskning af fedt i dine lejer? Her anbefaler vi SKF Solid Oil, hvor smøremidlet er indkapslet og derfor ikke vil blive vasket ud. Keramiske lejer kan også bruges. Husk også at tjekke, om du bruger det rigtige fedt til applikationen og i den rigtige mængde. Løsningen kan sagtens være at skifte typen af fedt eller justere mængden.



  • Vil du spare energi? Her kan du vælge enten et keramisk leje eller energilejet E2. fra SKF. Med E2.-lejet opnår du næsten samme energibesparelse som ved et keramisk leje til en langt lavere indkøbspris. Dermed bliver totalbesparelsen højere ved at vælge energilejet.



  • Ødelægger skidt og snavs dine lejer? Du skal se på en tætningsløsning for at løse problemet. SKF Solid Oil lejet kunne igen være en mulighed, da skidt og snavs ikke kan komme ind i lejet. Du kan også vælge et keramisk leje. Her kan skidt og snavs godt komme ind, men vil blive knust af de hårde kugler i lejet. Det vil dog give slitage på lejeringene over tid. Derfor anbefaler vi Solid Oil som en mere langsigtet og prisbevidst løsning.



  • Kører du med høje eller lave temperaturer? Vælg et leje med fedt til høje eller lave temperaturer. Der findes mange standardlejer med forskellige typer af højtemperatur-smøring, så det er nemt at finde et, der opfylder dine behov. Der findes for eksempel lejer, der kan klare fra -110°C til +350°C. Keramiske lejer kan også klare både høje og lave temperaturer.

 

Ahlsell er din forhandler af lejer
Vi har alt inden for forskellige lejer. Find alt til dit projekt i Ahlsells webbutik - hele døgnet. Levering til tiden er en selvfølge. Ved brug af Ahlsells ’TIDS-levering’ kan du få leveret dine lejer alle hverdage efter kl. 07.00 lige, hvor det passer dig bedst. Du finder hele vores sortiment online i vores webbutik.

Vi har flere års erfaring med produkterne fra de forskellige førende producenter. Har du brug for vejledning omkring produkterne, vil du opleve faglig kompetence og god service, hvis du ringer til vores salgsafdeling eller søger råd i vores landsdækkende butiksnet.

Du kan vælge at få leveret dine nye varer til din virksomhed, byggepladsen eller et helt tredje sted. Du kan også blot reservere produkterne i din nærmeste Ahlsell-butik. Efter kort tid er alle varerne klar til at blive afhentet.



FAQ:

 

Hvad er et sfærisk lejer?

  • Der findes forskellige sfæriske lejer. Et sfærisk kuglelejer har en buet ydre ringbane, hvilket gør, at den indre ring og kuglerne bliver ved med at rotere og tilpasse sig, hvis lejet er forkert monteret eller justeret. Der findes også sfæriske rullelejer. Disse lejer kan du primært genkende på de tøndeformede ruller, som kan udligne vinkelfejl. Disse kan tilmed også klare belastningen fra stød.

 

Hvordan måler man kuglelejer?

  • Når du skal finde frem til målene på det kugleleje, du har brug for, skal du måle tre dimensioner. Det gælder den indvendige diameter, den udvendige diameter og bredden på kuglelejet. På den måde kan du beregne, hvilket kuglelejer, der passer bedst til netop din applikation.

 

Hvor meget skal et hjulleje spændes?

  • Når du skal spænde dit hjulleje, så er det først og fremmest vigtigt, at du ikke spænder lejet alt for hårdt. Dertil er det en god idé, at du bruger lejefedt, når du spænder til. Ved de fleste hjullejer skal du spænde dem med 280 N.