Spar tid og penge med automatisk lagerstyring

Med lagerstyringskonceptet StockMaster får I fuldt overblik over jeres varelager, og bestilling, genopfyldning og fakturering foregår automatisk, så I sparer tid og ressourcer både i lageret og på administrationsgangen.

Vendingautomaten anvendes primært til C-varer, som medarbejderne selv ’trækker’ til brug i produktionen. Den opstilles i virksomheden, hvor det er mest relevant i forhold til dens indhold, og det sparer dagligt medarbejderne for tidskrævende transport til og fra lageret.

Samtidig giver softwaren i StockMaster et præcist og evidensbaseret overblik over lagerbeholdningen i realtid samt fuld transparens i vareforbruget.

 

Reduceret forbrug

StockMaster reducerer erfaringsmæssigt forbruget af forbrugsvarer markant, fordi medarbejdernes adfærd ændres.

Hvor man tidligere tog ekstra varer med, når man nu var på lageret, så ændres adfærden til, at man kun tager det nødvendige.

StockMaster kan give en komplet forbrugsoversigt ned på medarbejderniveau, så eventuelt uhensigtsmæssige forbrugsmønstre bliver synlige og kan afhjælpes.

 

 

Adgangskontrol og værktøjsdeling

Brugerne kan også få individuel adgang til indholdet af automaten, så de kun kan tilgå varer, som er relevante for dem. Vendingautomaten er desuden optimal til udlån af værktøj, så virksomheden kan reducere antallet af de disse. Gennem brugerregistreringen ved man altid, hvem der sidst har lånt værktøjet.

 

Samtidig kan softwaren indstilles til at give besked, når det er tid til at et værktøj skal slibes eller kalibreres. Herved optimerer man værktøjets funktion og er med til at forlænge dets levetid.

 

Statistik til optimering

Bag automaten ligger varehåndteringssoftware, som dels sikrer den automatiske genbestilling og genopfyldning af varerne og dels leverer evidensbaseret statistik ud fra den løbende registrering af vareforbruget.

 

Brugen af automaten registreres både på medarbejder og produktniveau. På den måde får din virksomhed bedre overblik over det faktisk forbrug og eventuelle skjulte udgifter.

 

 

Mindre administration

StockMaster kommunikerer direkte med Sanistål og medarbejderen, der genopfylder automaten – merchandiseren. Når en vare er ved at løbe tør eller det er det tid til, at et givent værktøj skal slibes eller kalibreres, giver Sanistål besked til den rette person i virksomheden.

 

Administrationstid, der før blev brugt på indkøb og bestilling, fakturering, registrering, varehåndtering og lignende bliver frigjort, da softwaren i automaten og Saniståls team bag automaterne håndterer denne del.