Hvad laver en merchandiser?

Vores merchandisere er et af de vigtigste led i vores lagerstyringskoncepter, EasySupply og StockMaster, fordi de skaber synlig optimering af processer hos kunden.

Hver dag kører Sanistål merchandisere rundt til vores mange kunder i hele landet og lægger forbrugsvarer på deres faste lagerplads. Og mange steder indgår de som en naturlig del af hverdagen hos vores kunder.

 

Merchandiserens mange kasketter

I opstartsfasen indbefatter opgaverne bl.a. opskrivning af varer, som er valgt ud til koncept, opbygning og opmærkning af reoler og reolsystemer samt at sætte varesortimentet på plads til den efterfølgende drift.

 

Herefter sørger merchandiseren for  at kontrollere varer løbende i forhold til følgesedlen samt generelt at følge op på de automatiske lagerstyringsprocesser. Derudover genopfylder merchandiseren StockMaster-automaterne eller pakke varer ud og lægger dem på deres rette plads i EasySupply-lagrene.

 

Mercheren, som de også bliver kaldt i daglig tale, sørger kort og godt for, at de aftalte varer er tilgængelige, så driften og produktionen i din virksomhed kan køre optimalt.

Merchandisernes arbejde består i:
  • Kontrol af varer ift. følgeseddel samt opfølgning
  • Udpakning og påpladslægning i EasySupply lager
  • Opfyldning af StockMaster automater
  • Professionel og effektiv håndtering af forbrugsvarer
  • Ansvar for, at de aftalte varer er tilgængelige, så din virksomhed kan køre optimalt

 

Fordele, når du bruger et leverandørstyret lagerkoncept fra Sanistål:
  • Nem håndtering af forbrugsvarer
  • Frigjort tid hos dine medarbejdere, både i forbindelse med håndtering af indkøb, ordrer og fakturering samt med den fysiske påpladslægning af varerne og strukturering af lageret
  • Mindre lagerbinding
  • Øget kontrol og kontinuerlig tilpasning af bestillingsmængder
  • Reduktion i svind
  • Brugbar og evidensbaseret viden og statistik
  • Fuldstændig overblik over dine C varer

 

Læs mere om Saniståls lagerstyringskoncepter StockMaster og EasySupply