En spids stålbjælke i ét hug

Specialfremstillede stålbjælker med en spids ende er ikke en standardopgave og selv uden for landets grænser blev der meldt pas på at finde en løsning. Hvor andre sagde nej, tog Ahlsells savecenter udfordringen op og Østergaard Smedje fik løst deres opgave.

Det er en noget speciel opgave Østergaard Smedje henvender sig med hos Ahlsells interne stålafdeling: "Vi skulle bruge en lang stålbjælke med spids savet på begge leder i én arbejdsgang", forklarer Mads Østergaard fra Østergaard Smedje. Efter dialog mellem savecenter, leverandører i andre lande og interne stålsælgere, blev ordren sendt til savecenteret på Ahlsells stållager, som tog udfordringen om den specielle tilskæring op

 

God ny udfordring

På savecentret i Taulov havde man ikke tidligere prøvet at spidse en stålbjælke i ét hug. Til gengæld er de ansatte aldrig blege for at tage mod en udfordring: "Jeg tænkte, at det skulle vi da bare prøve. Vi vinder ikke noget, hvis vi ikke giver det et forsøg", siger afdelingsleder Michael Sundahl fra savecentret.

Resultatet af det forsøg blev sendt af sted til Østergaard Smedje, som var hundrede procent tilfredse: "Ahlsell lavede en prøve, og den havde jeg dagen efter. Jeg ringede derned og sagde, at det passede helt perfekt, så nu turde vi godt få savet resten. To dage efter havde jeg materialerne, og så var vi klar til at komme videre med vores del af arbejdet", fortæller Mads Østergaard.

Afdelingslederen på Ahlsells savecenter glæder sig over den positive tilbagemelding: "Vi har de rette folk og det rette udstyr. Og så er vi ikke bange for at prøve noget nyt", siger Michael Sundahl.

Kvalitet, der rykker

Hos Østergaard Smedje er der stor tilfredshed med, at savecentret kunne løse opgaven. Smedjen har ikke selv kapacitet til at skære så store emner, og slet ikke hvis de skal saves på to ledder i ét snit. Alternativt kan man skære på én led og efterfølgende svejse et led på, men det er ikke optimalt forklarer Mads Østergaard: "Det er en stor fordel at kunne nøjes med én arbejdsgang. Jo mere man svejser, jo større er risikoen for, at det bliver skævt. Man får i det hele taget et bedre produkt ved at anvende hele stykker".

Stålbjælker med spids kan bruges til mange formål, for eksempel som spær. I Østergaard Smedje indgår de som forstærkninger i stellet til 27 borde, der skal bruges ved støbning af betonelementer. Elementerne kan veje op til flere tons, så kvaliteten af stellet skal være så høj som overhovedet muligt. 

Se Ahlsells sortiment af stål her eller kontakt Ahlsell på 96 30 60 00 i dag for at få at løst lige netop din stålopgave.

Dato: 20. april 2015
Produktkategori: 200770

Andre artikler