Dynamic Valve RA-DV – nu i endnu flere varianter

Danfoss introducerer nu flere varianter af den dynamiske radiatorventil - Dynamic Valve™ – som med sin indbyggede trykregulator passer i 2-strengs varmeanlæg. Den fungerer sammen med Danfoss’ RA-omløber, og resultatet er stabil og økonomisk varme til dine kunder.

RA-DV, som Danfoss' Dynamic Valve™ kaldes i daglig tale, er en serie trykuafhængige radiatorventiler, der er udviklet til brug i 2-rørs varmesystemer sammen med alle typer termostatfølere med Danfoss RA-omløber. Dynamic Valve-ventilprogrammet er fuldt udbygget i alle standarddimensioner DN 10/15/20 samt i udførelserne lige-, vinkel-, omvendt vinkel- og sideløb.

Ventilen er med til at sikre en konstant rumtemperatur, der gavner dine kunders økonomi og tilfører komfort. Det skyldes dens indbyggede trykregulator, som holder differenstrykket på et konstant niveau på 0,1 bar., hvorved det indstillede flow altid bliver opretholdt, uanset ændringer i forholdene.

I praksis betyder det, at dine kunder opnår en optimal temperaturstyring og automatisk indregulering i varmeanlægget – alt sammen i én ventil. Ventilen er samtidig forsynet med forindstilling af vandmængden.

Otte ventiler til ethvert formål
Dynamic Valve kommer i otte forskellige varianter, så den fungerer med dine kunders varmeanlæg under de fleste forhold:

  • RA-DV 10 UK – Omvendt vinkel
  • RA-DV 10 – Sideløb højre
  • RA-DV 10 – Sideløb venstre
  • RA-DV 15 UK – Omvendt vinkel
  • RA-DV 15 – Sideløb højre
  • RA-DV 15 – Sideløb venstre
  • RA-DV 20 - Vinkelløb
  • RA-DV 20 – Ligeløb

Ligeløb

  • Dynamiske RA-DV-ventiler er monteret med flowbegrænser, som forindstiller det maksimale vandflow
  • Ventilerne er tilgængelige med et max vandflow på 25-135 l/t
  • RA-DV’s indbyggede trykregulator holder differenstrykket 0,1 bar, så det indstillede flow opretholdes
  • RA-DV er udstyret med en beskyttelseshætte, som kan benyttes til manuel regulering i monteringsfasen. Den må dog ikke benyttes som manuel afspærring

Vinkelløb

  • Beskyttelseshætte og forindstillingsring på RA-DV er grøn, så man kan skelne den fra andre ventilhuse i Danfoss RA-serien
  • Ventilhuse til RA-DV fremstilles i messing med fornikling
  • Trykstiften i pakdåsen er af kromstål og fungerer i en permanent smurt O-ring. Hele pakdåsen kan udskiftes uden at tømme systemet
  • Hvis vandbehandling benyttes, skal producentens doseringsvejledninger følges nøje. Blandinger, der indeholder mineralsk olie, bør undgås
  • For at undgå aflejring og korrosion skal sammensætningen af det varme vand være i overensstemmelse med VDI 2035
Dato: 19. september 2016
Fabrikat: Danfoss
Produktkategori: 202005, 465003

Andre artikler