Ny arbejdsmiljølov øger kontrol og skærper straffe

Mens Rådhusklokken slog midnat, og 2015 blev til 2016, trådte skærpede lovændringer om arbejdsmiljø i kraft. De er målrettet udsatte virksomheder og påvirker særligt Bygge- og Anlægsbranchen, som oftere havner i denne kategori. Saniståls produktchef for Personlige Værnemidler oplever, at loven skubber på og understøtter en trend i branchen, hvor flere og flere virksomheder gennem længere tid har fokuseret på medarbejdernes sikkerhed.

Erhvervslivet - herunder Bygge- og Anlægsbranchen - kan de kommende tre år opleve at få flere kontrolbesøg fra Arbejdstilsynet. Virksomheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer får flest besøg. Årsskiftet bød nemlig på ændringer i loven om arbejdsmiljø i form af tre overskrifter:

- Flere kontrolbesøg
- Regelbrydere offentliggøres på Arbejdstilsynets hjemmeside
- Bødestørrelser stiger proportionelt med virksomhedens størrelse

Skærpende incitament – positiv trend på sikkerhed
”Jeg opfatter lovændringen og det ekstra fokus fra Arbejdstilsynet som et skærpende incitament og påmindelse til de virksomheder – som bevidst eller ubevidst – stadig overtræder reglerne,” forklarer Thomas Hyldgaard Nielsen, produktchef for Personlige Værnemidler i Sanistål. ”Der har dog været en positiv trend i gang over de senere år, hvor flere og flere virksomheder efterspørger viden og hjælp til netop at sikre deres medarbejderes helbred optimalt og overholde gældende regler, normer og standarder for sikkerhed – men vi skal have alle med.” Produktchefen forklarer, at den nye skærpende lovændring helt sikkert vil øge fokus og søgningen efter viden og hjælp fra virksomhedernes side på sikkerhed generelt. Her kan Sanistål byde ind med såvel sikkerhedsprodukter som kurser og vejledning, så medarbejdernes sikkerhed er i top.

Fakta - kontrolbesøg
- Overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen udløser grundbøde - normalt 20.000 eller 40.000 kr.
- Overtrædelsen har medført alvorlig personskade eller dødsfald – grundbøden fordobles
- Skærpende omstændigheder – normalt 10.000 kr. tillæg per omstændighed
- Særligt skærpende omstændigheder - normalt 20.000 kr. tillæg per omstændighed
- Bøden lægges sammen og herefter tilføjes et tillæg, afgjort af virksomhedens størrelse:
  - 0-9 ansatte - 0 % stigning
  - 10- 34 ansatte - 50 % stigning
  - 35-99 ansatte - 75 % stigning

 

Se vores sortiment af personlige værnemidler her>>

Dato: 25. maj 2016
Emne: Arbejdsmiljølov

Andre artikler