Ahlsell fulgte enestående hotelbyggeri til dørs

Da det nordjyske badehotel – Strandhotellet - under stor bevågenhed slog dørene op i sommeren 2017, var det med døre, hvor alt fra greb til cylindere, dørlukkere, dørautomatik og adgangskontrol havde Ahlsell som afsender.

 

Raunstrup Tømrer, der havde entreprisen på byggeriet, havde valgt Ahlsell til at levere dørlukkere, Evva låsesystem, SALTO adgangskontrol, dørautomatik og sammen med Randi, dørgreb.

 

Dørgreb med historie bag

Projektrådgiver Lars Knudsen fra Randi forklarer, at de ofte leverer greb og beslag til renoveringsopgaver i landets slotte og herregårde, fordi de ofte har produkter, der passer ind i stilen, og fordi de ikke siger nej til opgaver, der falder udenfor standardkategorien.

Til Strandhotellet endte dørleverancen med forskellige dørgreb, hængsler og rosetter i poleret messing fra serien Classic Line.

”Det var blandt andet historien bag grebene, der fangede bygherren. I gamle dage havde man et stort, flot messinggreb i fordøren og i hallen. For at spare penge blev grebene mindre i takt med, at man bevægede sig længere ind i huset og ned i hierarkiet,” forklarer Lars Knudsen.

Hos Strandhotellet blev resultatet tre forskellige størrelser efter dette princip.

 

Dato: 30. oktober 2017
Fabrikat: Randi, EVVA, SALTO
Produktkategori: 510639

Andre artikler