Giv adgang til boligen via din smartphone med Danalock

Giv håndværkeren adgang til huset, se når børnene kommer hjem fra institution eller send en kode til dine sommerhuslejere, så de kan låse sig ind. Med Danalock fra Salto behøver man aldrig mere spekulere på, om man huskede at låse. Man kan styre det hele fra mobilen.

Smarte, elektroniske låse bliver stadig mere almindelige og populære hos de private forbrugere. Med Danalock fra Salto er Carl F og Sanistål kommet forbrugerne i møde i denne kategori.

Danalock er en motoriseret vrider, der drives af batterier. Dens smarte egenskaber kommer forbrugeren til gode i form af større sikkerhed sammen med øget fleksibilitet og bevægelsesfrihed - den kan nemlig styres og overvåges via mobilen.

Herfra kan man låse op og i, sende og administrere adgangskoder, og i øvrigt se hvornår låsen bliver brugt.

 

Brugbar for mange forskellige kunder

Det er stadig muligt at bruge vrideren manuelt. Her adskiller Danalock sig ved, at vriderens motor hjælper til med at afslutte et vrid, hvilket kan være gavnligt for mennesker med nedsat kraft i hænderne.

Som en ekstra feature lyser låsen enten rødt eller grønt, så man får vished om hvorvidt døren er åben eller låst.

Låsen og de mange fordele kommer et bredt spænd af forbrugere til gode, hvad enten der er tale om sommerhusudlejere, der skal låse en specifik lejer ind i huset; virksomhedsejere, der vil kontrollere hvem der kommer; forældre, der vil se, om deres barn er kommet hjem fra institution eller blot den glemsomme type, som kan tjekke, om døren nu også blev låst.

Designet er enkelt og nydeligt, og passer derfor ind mange steder.

 

Nem installation

Installationen er nem, og kræver blot en skruetrækker og to tænger. Der medfølger ligeledes en guide med både tekst og billeder, så du er helt sikker på, at låsen er monteret korrekt.

Den monteres ligeledes nemt i hullet, hvor der før sad en almindelig vrider.

 

Danalock V3

> Batteridrevet elektronisk vridelås

> Kan styres via en app med mobilen

> Kan give besked, når låsen bruges

> Låsen monteres, hvor vrideren sad

 

Læs mere og køb Danalock V3 her >>

Dato: 08. januar 2018

Andre artikler