Komplette løsninger med Carl F’s eget brand af dørsystemer er ren win-win

I en branche hvor produktpaletterne er ens, skiller Carl F’s eget brand af dørlukkersystemer sig ud i såvel pris som support. Kundernes fordele er besparelser af penge og tid, og det fik en byggeleder i Ørestaden til at ændre i byggebeskrivelsen på 50 plejeboliger, så Carl F blev leverandør af en komplet løsning.

Skulle det være gået din næse forbi, så er Carl F og dermed Sanistål fuldt leveringsdygtige i komplette kvalitetsløsninger til dørlukkersystemer under eget brand. Systemerne fås i mange farvekombinationer og til en fordelagtig pris.

Gode relationer kombineret med et kvalitetsprodukt til en lavere pris var medvirkende til, at en byggeleder på et stort Ørestads-projekt valgte at ændre beskrivelsen fra et andet fabrikat til en Carl F-løsning.

Carl F blev derved leverandør af dørlukkere og dørautomatik, mens samarbejdspartner Randi A/S skulle stå for dørgreb i projektet, der omfattede opførelsen af 50 plejeboliger.

 

Kunden sparer tid og penge

”Jeg har leveret alt, som byggelederen skulle bruge til dørlukkersystemerne, og han har derfor kunne nøjes med at tale med én person. Han har sparet tid og ikke mindst arbejde, da han ikke selv har skullet sørge for at dele fra forskellige producenter skulle spille sammen,” forklarer Per Albrechtsen, der var salgskonsulenten på sagen.

Carl F kan bistå kunden og være med fra start til slut i byggefaserne. Til projektet i Ørestadens Arenakvarter udstyrede byggelederen således Per Albrechtsen med dørskemaer og dørlister, som han herefter returnerede med de mest optimale dørløsninger.

”Langt hen ad vejen handler det selvfølgelig også om gode relationer og tillid. Når branchens produkter mere eller mindre kan det samme og overholder alle krav og regler, så er det pris og support, der bliver afgørende,” uddyber han.

Og prisen bliver kun bedre af, at kunderne kan købe komplette løsninger hos Carl F.

 

God support og en værdifuld samarbejdspartner

Gode samarbejdspartnere er altid et plus. En sådan er Randi A/S, hvis viden og kompetencer har hjulpet Per Albrechtsen og kunden undervejs i projektet, når det drejede sig om dørgreb og dørlukkere.

”Hvis kunden ikke kender produktet i forvejen, tager vi eller medarbejdere fra Randi A/S ud på byggepladsen, og viser hvordan dørlukkerne, beslagene eller grebene skal installeres. Så kunderne skal vælge os på prisen og på vores gode support, for de får begge dele,” slutter Per Albrechtsen.

 

Dørlukkerne fra Carl F

  • Kan leveres i specielle farvekombinationer – hurtigt og uden merpris, da de leveres færdigfarvet
  • Indgår i komplette systemer fra Carl F, hvilket garanterer en nemmere og billigere arbejdsgang for kunden.

 

 

Dato: 13. september 2017
Produktkategori: 510639, 510955

Andre artikler