Fleksibel adgangskontrol fra Salto kom større offentligt byggeri til gode

Erhvervsskolen Herningsholm i Herning har udvidet sine rammer med et byggeri på 4.700 m2, og det blev el-installatør Lund & Erichsen, der fik til opgave at gøre huset nøglefrit. Dog under den forudsætning, at det eksisterende alarm- og videoovervågningssystem skulle forblive. Svaret på den udfordring hed adgangskontrol fra Salto, som oven i købet blev en billigere løsning.

Tidligere på året slog Handelshuset - en del af erhvervsskolerne i Herning - dørene op for studerende og ansatte, og set fra en el-installatørs synsvinkel var der en særlig egenskab, som fik byggeriet til at skille sig ud. To forskellige adgangskontrolsystemer blev nødt til at tale sammen, for at det kunne blive en realitet.

Da udbygningen af erhvervsskolen blev planlagt var det nemlig en forudsætning fra bygherrens side, at adgangssystemets platform forblev uændret på skolens mange lokationer. Samtidig skulle skolen fremover være nøglefri og kun bruge brikker, og med den tilføjelse måtte der findes en ny løsning, for det eksisterende system havde ikke muligheden for at tilføje og styre offline døre i sortimentet.

”Vi skulle have to systemer til at snakke sammen, så vi valgte at gå med Salto, fordi det er et supergodt produkt, der gør dette muligt. Samtidig har de et rigtig godt produkt i deres elektroniske langskilte, som monteres direkte på døren” forklarer Per Skott, der er projektleder for el-installatør Lund og Erichsen.

 

 

Godt samarbejde med Carl F

El-installatøren har forhandlet Salto-produkter i 5 år og virker meget tilfreds med den beslutning. Særligt, når der er tale om større projekter som Herningsholm, hvor man kan trække på vejledning fra Carl F’s sikringskonsulenter.

”Når vi får en opgave af denne størrelse, tager jeg fat i Carl F. De er en god spiller på markedet, og de er dygtige til at give backup og komme med råd og vejledning,” mener projektlederen fra Lund og Erichsen.

Også fra Carl F’s side har der været begejstring over projektet.

”Det skræddersyede Salto adgangskontrolsystem, som vi har leveret sammen med Lund og Erichsen, integrerer sig op mod et fremmed adgangskontrolsystem. Det har betydet, at skolen har fået aflåsning på flere døre til prisen og et system, der virker på samme platform som før,” forklarer produktchef ved Carl F Sikring, Benno Nagbøl og tilføjer, at de oven i købet har fået ros af slutkunden for designet, der passede ind i skolens arkitektoniske linjer.

 

Salto - mulighed for ekstraordinære løsning

Benno Nagbøl fastslår, at Salto adgangskontrol kan mange ting - også når kunderne har ekstraordinære ønsker.

Salto udmærker sig blandt andet i kraft af evnen til at kunne ’tale’ sammen med andre adgangskontrolanlæg og -systemer, så slutbrugeren ikke skal ændre sine arbejdsrutiner og kan beholde sin kendte platform.

Og så er det ikke mindst en prisbillig løsning.

Har du også brug for råd og vejledning vedrørende adgangskontrol, så tag fat i din lokale sikringskonsulent eller Carl F Sikring på tlf. 72278880 / carlf@sanistaal.dk.

 

Projektet kort fortalt

Enkelte online-døre fra Salto er blevet installeret strategiske steder, så de opdatere brikkerne, fx med nye rettigheder og samtidig for at få loghændelserne fra de offline døre, som brugeren har været forbi. Det har været med til at holde prisen betydeligt nede for slutkunden.

Det er aftalt at systemet skal køre i en testperiode på et år, og indtil videre har det kørt uden nogen problematikker, forklarer Per Skott fra Lund og Erichsen, der mener, at integrationen er en af de første og største af sin art i Danmark, da projektet blev sat i værk.

Andre artikler

Hikvision samler alarmsystem og video i én platform

’Integration’ er nøgleordet i Hikvisions nyeste tilføjelse til AX-serien, AXHub, som er den første løsning, der kombinerer alarmsystem og video ved hjælp af cloud-teknologi. Teknologien er samlet i et kompakt og diskret panel, som har mange konfigurations-, kontrol- og opsætningsmuligheder enten via et CMS-anlæg eller via en enhed med Hik-Connect-software og iVMS, fx en computer eller mobiltelefon. Be- eller afkræft alarm via HD-video på telefonen Mens andre videoverificeringsløsninger på markedet anvender dårlige statiske billeder til at bekræfte indbrud, kombinerer den såkaldte Intruder Verification as a Service-funktion (IVaaS) det hidtil separate video- og alarmsystem i én enkelt platform og viser et 7-sekunders videoklip i tilfælde af, at en alarm er gået. Brugeren får videooptagelsen enten via e-mail, besked til en smartphone eller sendt til en computer med Hik-Connect installeret og kan hurtigt reagere på alarmen. Samtidig giver systemet mulighed for at skifte til fuld HD-livestream, så man nemmere kan be- eller afkræfte alarmen. Hik-Connect giver desuden mulighed for fjernkontrol af systemet, så man fx kan aktivere eller deaktivere systemet, uanset hvor man befinder sig. Systemet er kompatibelt med alle Hikvision-video- og -alarmenheder og giver dermed en optimal sikkerhedsløsning, der dækker alle vinkler. AXHub – fakta og fordele Video- og alarmsystemerne er udviklet til at fungere problemfrit sammen, og man undgår kompatibilitetsproblemer, som kan opstå med systemer sammensat af forskellige produkter fra forskellige producenter Understøtter op til 32 trådløse input fra bl.a. indvendige og udvendige sensorer, kontakter, fjernbetjeninger og personlige sikkerhedssensorer Nem at installere ved hjælp af signalstyrkeindikatorer og et enkelt tryk på en knap Kan bruges med fx LAN, Wi-Fi, GPRS og 3G-/4G-forbindelser, hvilket holder omkostningerne nede og gør installationen enklere Kan kommunikere med flere enheder samtidigt, dvs. beskeder sendes til alle, der har brug for dem Se vores udvalg af Hikvision AXHub alarmer og tilbehør lige her i vores webbutik >>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.