ALPHA2 og ALPHA3 dækker de fleste varmebehov i private husstande

Når du både skal sikre dine kunder et godt indeklima og en lav elregning, så er cirkulationspumperne ALPHA2 og ALPHA3 fra Grundfos rigtige gode bud alt efter, hvilken type varmeanlæg dine kunder har.

ALPHA-pumperne fra Grundfos er ifølge producenten markedets mest energieffektive pumper, der samtidig er garanter for et godt og stabilt indeklima. Pumperne har derudover en række fordele for både forbrugeren og montøren.

ALPHA2 til mindre varmeanlæg i en- og tofamilieshuse
ALPHA2 er cirkulationspumpen, der optimerer traditionel drift af varmeanlæg i private husstande. En af den driftssikre pumpes største fordele er, at den selv finder den bedste pumpeindstilling. Pumpen har desuden tørløbssikring og fjernet risikoen for tilstopninger.

Og til trods for disse egenskaber fylder pumpen ikke meget på kundens elregning.

Her vælger du ALPHA2

  • Til radiatorer:
    Indstil pumpen til AUTOADAPT-fabriksindstillingen, så finder pumpen selv den bedste indstilling og justerer løbende driften efter ændringer i behovet
  • Til gulvvarmeanlæg:
    Gulvvarme med blandesløjfe eller direkte gulvvarme indstilles til konstant tryk
  • Ventilations- og brugsvandsinstallationer:
    Vælg fast hastighedstrin 1, 2 eller 3 til alle installationer.

ALPHA3-systemet til indregulering af varmeanlæg
Har kunden behov for at få indreguleret sit radiator- eller gulvvarmeanlæg, er ALPHA3-systemet det rette valg. Pumpen udgør, sammen med en såkaldt ALPHA Reader og en app, et professionelt værktøj for montøren til optimal indregulering.

Fordelene ved pumpen er de samme som med ALPHA2, og derudover kan du tilføje besparelser på varmeregningen, hvilket de fleste kunder nok vil være ganske tilfredse med.

Guidet indregulerin og intelligent system
Når ALPHA3-pumpen er monteret sammen med ALPHA-Readeren, og du har hentet app’en Grundfos GO Balance i sin app store, guides du gennem indreguleringen skridt for skridt på din smartphone eller tablet. Derved sikrer du den mest optimale indregulering – og så er det nemt.

Resultatet er et stabilt og komfortabelt indeklima med lavere el- og varmeregninger til følge.

Her vælger du ALPHA3

  • Til indirekte fjernvarmeanlæg og centralvarmesystemer med to-strengs-radiatorsystemer udstyret med ventiler med forindstilling (statiske ventiler)
  • Til gulvvarmeanlæg installeret med forindstilling i fordelerrøret
  • Til direkte fjernvarmeanlæg med pumpe til opblanding og med ventiler med forindstilling.

Find ALPHA2, ALPHA3 og Reader her>>

Dato: 03. januar 2018
Fabrikat: Grundfos
Produktkategori: 202005, 202019

Andre artikler