Ny æra for synlig rørføring – nu med flot finish

En stor nyhed fra finske Uponor tager kampen op mod uæstetiske, synlige brugsvandsrør. Med rørsystemet Metallic Pipe PLUS får kunderne synlige rør med en flot finish, der ikke skæmmer boligen. Du kan som VVS’er samtidig tilbyde et system med høj sikkerhed, der lynhurtigt kan installeres.

Når du ikke kan undgå at skulle have synlige brugsvandsinstallationer, bør du kigge i retning af Uponor, der har markedets bredeste sortiment af MLC-rør (kompositmateriale), kaldet AluPEX.

Udvalget er nemlig blevet endnu større med to rør-nyheder, som ikke før er set på markedet.

Der er tale om AluPEX-rør i dimensionerne 16 mm og 20 mm med en poleret og klarlakeret aluminiumsoverflade, som modsat flertallet af synlige brugsvandsinstallationer ikke skæmmer badeværelset eller køkkenet.

Produkterne finder du hos Sanistål fra og med september 2017.

Lav vægt og enkel installation
Rørsystemet er ligeledes et plus for installatøren, da dets lave vægt sikrer gode arbejdsforhold.

Opbygningen af Metallic Pipe PLUS består af et inderlag af plast, hvilket resulterer i et formbart rørsystem, som er enkelt at arbejde med.

Som håndværker kan du dermed tilbyde sikre rør, der ikke kan korrodere, fordi vandet aldrig er i kontakt med metal.

Og da Metallic Pipe PLUS bruger samme koblinger og fittings som Uponors resterende MLC-systemer, er du garanteret en nem og hurtig installation.

Dato: 15. september 2017
Fabrikat: Uponor
Produktkategori: 202005, 202018

Andre artikler