Ny koblingsdåse i rødgods fra Roth

Koblingsdåsen QuickBox-red og fordelingsrørene EURO-red i rødgods fra Roth opfylder de seneste krav til korrosionssikre vandinstallationer. Det gavner såvel installationen som dit installatøransvar.

Alle vinklens dele i koblingsdåsen QuickBox-red, der kommer i berøring med vand, er produceret i rødgods, mens støttebøsningen er i rustfri stål, så man undgår korrosion.

Det betyder ligeledes, at man kan udføre hele rørinstallationen uden brug af messing. Kombinationen af messing og rustfri stål er uegnet i nogle områder, primært i Østsjælland, Fyn og Østjylland, hvilket QuickBox-red og EURO-red fordelerrør dog nu løser.

Dåsen i sig selv er lavet i gennemsigtig, helstøbt plast med rødgods-vinklen og trykprøvningsprop præmonteret. Trykprøvningsproppen er i rød plast, så du altid kan kende den fra standard-koblingsdåsen i messing, som har en grå trykprøvningsprop. 

Find fordelerrør med 2 afgange her>>

Find fordelerrør med 3 afgange her>>

Til alle lovlige vandkvaliteter
QuickBox-red er godkendt - og egnet - til alle lovlige vandkvaliteter i Danmark og er som den eneste koblingsdåse i rødgods både GDV- og VA-godkendt.

Koblingsdåsen leveres til indstik for 15 mm PEX-rør i 25 mm tomrør, så den kan anvendes til både mur og pladevæg.

Ved montering i pladevæg skal man bruge et QuickBox monteringssæt beregnet til pladevægge. Koblingsdåsen kan anvendes til pladetykkelser fra 10 - 45 mm og kan desuden forlænges med 30 mm med en QuickBox forlænger.

Nye fordelerrør fra Roth – ligeledes i rødgods
Roth producerer også markedets eneste GDV-godkendte fordeler i det korrosionssikre rødgods. Den nye rødgodsfordeler kan anvendes sammen med alle rørmaterialer og tåler alle lovlige vandkvaliteter i Danmark.

Fordeleren opfylder derudover myndighedernes skærpede grænseværdier for blyafgivelse i drikkevandet og kan anvendes til både 12, 15 og 18 mm Pex-rør.

Sortiment:

  • Roth fordelerrør med 2 eller 3 afgange x 15 mm PEX
  • Roth fordelerrør med 2 eller 3 afgange
  • 12, 15 eller 18 mm PEX x 3/4" Roth fordelerkoblinger
  • Tilhørende endepropper, slutmuffer og overgangsnipler i rødgods
  • Tilhørende ophængningssæt

Find fordelerrør med 2 afgange her>>

Find fordelerrør med 3 afgange her>>

Find QuickBox-red her>>

 

Andre artikler

Spar på vand, energi og penge med hansgrohes EcoSmart-teknologi

Bæredygtige løsninger hitter hos mange forbrugere, ligesom det i stigende grad er på dagsordenen både i medierne og hos politikerne. Det budskab er hansgrohe bl.a. en del af med sine armaturer og brusere med EcoSmart-teknologi, der gør noget ved udfordringen: At spare på de dyrebare ressourcer. Med EcoSmart-teknologien i udvalgte armaturer og brusere sparer du op mod 60% på vandforbruget uden nogen mærkbar forskel i komfortniveauet. Fleksibel teknologi Grunden til at besparelse og komfort kan trives side om side skyldes blandt andet en speciel O-ring, der fungerer som en intelligent flow-begrænser. EcoSmarts O-ring reagerer fleksibelt på vandtrykket og regulerer således vandmængden. Hvis trykket er højt, formindskes åbningen, som vandet kommer igennem. Hvis det er lavt, forstørres åbningen. Komforten bevares således, mens vandets gennemstrømning reduceres i forhold til det konkrete trykniveau. Integreret luftblander-funktion Foruden den særlige O-ring er armaturernes tud udstyret med en integreret air-funktion, som tilfører luft til vandet, så strålen føles fyldig – selv ved en gennemstrømning på blot 5 l/min. EcoSmart-teknologien fås både i armaturer og brusere. I sidstnævntes tilfælde spiller særlige dyser også ind i forklaringen på besparelsen. Find Talis S80 håndvaskarmaturer her>> Find Focus 100 håndvaskarmatur her>> Find Focus håndvaskarmatur her>> EcoSmart-fakta EcoSmart-produkterne har en speciel fleksibel gennemløbsbegrænser samt integreret luftblander Med EcoSmart forbruger du op til 60% mindre vand end ved almindelige produkter Varmeforbruget og dermed også CO2-udledningen sænkes betydeligt Komfortniveauet forbliver uændret Find Talis S80 håndvaskarmaturer her>> Find Focus 100 håndvaskarmatur her>> Find Focus håndvaskarmatur her>>

Hurtig og nem installation af cisterne fra Geberit

Monolith fås til både væghængt og gulvstående toilet, og dens rammeopbygning gør den simpel at arbejde med. Montøren kan nemt og hurtigt klare installationen, og slutkunden slipper for besvær og byggerod. Modulets alsidighed gør den samtidig brugbar til både nybyg og renoveringsprojekter – og med de rette tilslutninger er det muligt at skifte et almindeligt toilet til et douchetoilet på bare en formiddag og uden brug af tømrer eller murer. Designet ligner på overfladen Monoliths forgængere, men bag cisternens glasfront minder Monolith om en anden kending fra Geberits sortiment; indbygningscisternen Duofix. Minimal brug for værktøj Værktøjsfri håndtering har været i højsæde i udformningen af den nyeste Monolith, og det er således muligt at justere stort set alt uden brug af værktøj: Der er forberedt kanaler til fremføring af vandet i panserslangen samt fixering af stop-ventilen Skyllerøret har fået en skydemuffe, så du kan justere afstanden - uden at skulle save røret til Med monterede justeringsskruer er det muligt at justere modulet i lod, hvis væggen er skæv Støtterammens højde efter montering justeres inden for en margin på et par centimeter, så montagen er helt præcis, når rammen endeligt skrues fast. Alle elementer er i princippet installeret på forhånd og forberedt til montage, så installatøren har fuld sikkerhed for, at tingene sidder, hvor de skal. Find Monolith cisterne, sort her>> Find Monolith cisterne, hvid her>> Fakta Modulerne har en front i glas, ramme i aluminium og monteres direkte på væggen Kan i de fleste tilfælde anvendes med eksisterende tilslutninger uden involvering af hverken murer eller tømrer til opgaven Monolith fås til både væghængt og gulvstående toilet Monolith Plus-udgaven er med orienteringslys, soft touch-skyllefunktion og automatisk lugtudsugning Find Monolith cisterne, sort her>> Find Monolith cisterne, hvid her>>

Optimalt gulvvarmesystem til lave byggehøjder

Selv med begrænset byggehøjde til rådighed er det blevet nemmere at installere vandbåren gulvvarme med gulvvarmesystemet Minitec fra Uponor, der er særligt anvendeligt i renoverings-, til- og ombygningsopgaver. Minitec-systemet kræver blot 15 mm i højden, og gulvvarmepladen er samtidig fleksibel og tilrettes nemt med en hobbykniv. Enkel og hurtig installation Minitec består af en gulvvarmeplade, der passer sammen med Uponor Minitec Comfort-rør, der leder det varme vand rundt i systemet. Hvis der i forvejen er rentabel isolering, kan man anvende gulvvarmesystemet uden yderligere ændringer af underlaget – det skal dog være helt plant. Inden systemet lægges, skal der opsættes (selvklæbende) kantbånd langs væggene. Gulvvarmepladerne har ligeledes en selvklæbende underside, hvilket giver en enkel montering direkte mod et plant, afrettet underlag, uanset om det er i beton, træbjælkelag, som er afrettet med spånplade eller på et lag af trykfast isolering. Nemt at tilpasse effekt Afhængigt af, hvilken effekt kunden ønsker, kan gulvvarmerørene udlægges med forskellig centerafstand – enten 50, 100 eller 150 mm. Designet af gulvvarmesystemet giver også mulighed for frit at vælge, om rørene skal udlægges i et traditionelt mønster eller spiralformet for større effekt. Installationen afsluttes med et minimalt forbrug af flydespartel, inden man kan lægger det færdige gulv på – det være sig både klinker eller parketgulv. Minitecs opbygning sikrer en hurtig reaktionstid på gulvoverfladen, så selv med kortere intervaller kan man benytte sig af sænkning af varmen for at spare, uden det går ud over komforten. Fakta om Minitec Samlet byggehøjde: 15 mm + gulvbelægning Gulvvarmepladerne er forberedt til montage af Uponor Minitec Comfort-rør 9,9x1,1mm Gulvvarmepladerne har en selvklæbende underside, der monteres direkte mod et plant underlag Udlægning af gulvvarmerør kan ske med forskellig centerafstand: 50, 100 eller 150 mm Installationen afsluttes med et minimalt forbrug af flydespartel Ideel til renoveringsopgaver i etplanshuse såvel som lejligheder Guldbelægning kan være både klinker og parketgulve Typisk rørforbrug ligger mellem ca. 6,7 m/m² - 10 m/m²

Giv kundernes ældre gulvvarmeanlæg nyt liv

Uponors reguleringssystem Smatrix, der normalt anvendes til installation på nye gulvvarmeanlæg, kan som noget nyt monteres på de fleste eksisterende gulvvarmesystemer og være medvirkende til at anlægget kører mere optimalt. For dig som montør er det uden betydning, om du eller kunden har detaljeret kendskab til det eksisterende anlæg og gulvvarmeslangernes længder – det finder Smatrix ud af. En opgradering tager højest fire timer, og der skal hverken bankes gulve op eller tappes vand af anlægget. Det er udelukkende de elektroniske komponenter, der skal skiftes. Montér på de eksisterende fordelingsrør Når der er monteret Uponors multi-telestat A-xxx på de eksisterende gulvvarmefordelingsrør, er det helt enkelt at montere Smatrix gulvvarmereguleringssystem. Skal flere rum have gavn af reguleringssystemet, skal de trådløse Smatrix Style termostater monteres og reguleringssystemet tilkobles i de respektive rum. Vil man gøre opgraderingen komplet, kan man desuden tilkoble en fjernstyringsenhed til systemet, så det er muligt at styre varmen i hele boligen via en smartphone, tablet eller computer – dette er dog en tilkøbsfunktion. Giv kunderne en mærkbar reduktion på energiregningen Gennemsnitsberegninger for et hus fra 1995 på 130 m² med gulvvarme og opvarmet med gas viser, at man kan opnå firecifrede besparelser i energiforbruget med reguleringssystemet – mere end 2.000 kr./året ifølge udregningen foretaget af Uponor. Tilbagebetalingstiden af investeringen er med dagens energipriser derfor 4-5 år. Fordele Et varmesystem, der virker hver gang og lever op til nutidens krav Et varmesystem, der altid giver lune gulve i de rum, hvor det ønskes Et varmesystem, der tænker selv og justerer efter husets og beboernes brugsmønstre Et varmesystem, der øger varmekomforten væsentligt Et varmesystem, der er nemt kan kombineres med fremtidens energikilder som f.eks. varmepumper De synlige dele af systemet - termostaterne – er designet til at være synlige Styr varmen i hele boligen via smartphone, tablet eller computer med Smatrix App (U@home)   Find Uponor Smatrix her>>

Reducér støj fra afløb af regn- og spildevand med FRIAPHON

Støj er en kilde til stress, som findes i alle typer af bygninger, boliger og institutioner. Den almindelige dansker bruger hovedparten af sit liv indendørs, og derfor er det afgørende, at den akustiske komfort tænkes ind i både nybyggeri og renoveringsprojekter. Udover at være unikt på lydegenskaber (11dB), er systemet også unikt på brandkoden - B-s1-d0 - hvilket betyder at FRIAPHON ikke drypper, hvis det udsættes for åben ild. Med FRIAPHON-systemet fra Aliaxis kan man dæmpe støjen fra rørsystemer, der udleder regn- og spildevand. For at optimere effekten mest muligt bør man montere rørene med rørbærere, der bidrager til at mindske støj og vibrationer. Stort udvalg passer til alle bygninger eller byggerier Sortimentet tæller mere end 155 akustiske rør, formstykker og rørbærer. Sortimentets brede udvalg af dimensioner sikrer en problemfri installation i nybyggeri samt renoveringsbyggeprojekter. FRIAPHON-systemet har desuden fået tre nyheder tilført sortimentet: En akustisk støjreducerende bøjning, udstyret med en dæmpende membran fremstillet af elastomer for at minimere støjbelastningen fra vand ved retningsskift. Dens store krumningsradius fremmer strømmen, og låget gør vedligeholdelsen nemmere ved at fungere som renseadgang. En akustisk reparationsbøjle, der absorberer vibrationer og støj. Bøjlen kan installeres under betonplader for at absorbere vibrationerne. En akustisk kobling, der eliminerer vibrationstransmissionen mellem de forskellige elementer i systemet. FRIAPHON-systemet Et indre lag af PVC kombineret med et udvendigt kompositlag af PVC med høj mineralsk modstandsstyrke absorberer og omdirigerer lydbølger inde i røret. De glatte indvendige overflader reducerer risiko for ophobning af restaffald. Systemet har som den eneste akustiske løsning opnået ESA5 rating (defineret af det franske Institut for Miljø). Det er lavet uden brug af tungmetaller, men er stabiliseret med organisk calcium. Den europæiske brandklassificering B-s1,d0 (svarer til Klasse A) betyder, at systemet kan installeres sikkert i bygninger og højhuse. PHONOKLIP-rørbærere giver FRIAPHON optimale forudsætninger til at reducere støjniveauet yderligere Find FRIAPHON-systemet her>>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.