International pris til Sanistål

Sanistål har vundet årets Umbraco Award i kategorien Best Technical Solution

 

Saniståls online løsninger, der består af koncernens websites, webshop og app’s, er bygget i Umbraco, der er et af de mest udbredte web-systemer i verden med flere end 400.000 installationer. Ved den årlige Umbraco-konference, Codegarden, blev Sanistål belønnet med den internationale Umbraco Award i kategorien Best Technical Solution.

Sanistål vandt prisen sammen med konsulenthuset Vertica, der har skabt løsningen sammen med Saniståls egne udviklere. Om baggrunden for, at Sanistål og Vertica vandt prisen, siger juryen:
”Mængden af integrationer er imponerende, og juryen var overrasket over, hvor godt Umbraco-løsningen er blevet integreret med andre systemer. Hastigheden er fantastisk, selvom det er en ret kompleks løsning. Det er blevet løst elegant.”

I Sanistål er e-handels- og marketingdirektør Claus Ejlertsen både glad for prisen og for den digitale løsning, der virkelig har skabt resultater, siden den blev re-designet i 2016. Kunderne har taget utrolig godt imod de nye digitale services, og omsætningen er steget med 26 pct. inden for et år.
”Vi har stort fokus på at understøtte vores kunder med digitale services, der kan effektivisere deres dagligdag. Med de nye onlineløsninger bringer vi disse services helt ud til kunderne, ligesom de får en mere brugervenlig og effektiv oplevelse, når de skal handle. Og netop den gode tekniske løsning er fundamentet for, at vi har kunnet udvikle vores e-handelsforretning så kraftigt gennem det seneste år,” siger Claus Ejlertsen.

I Vertica er der også stor stolthed over at have modtaget Umbraco-awarden, og ifølge adm. direktør og partner, Jeppe Hansen, er det ikke tilfældigt, at Vertica har fået tildelt prisen sammen med Sanistål.
”Sanistål er en ambitiøs virksomhed, der vil tilbyde sine kunder det ypperste. Kunderne er langt fremme i forhold til at handle via mobiltelefoner og tablets. For at være konkurrencedygtige, er det derfor afgørende for Sanistål at være tekniske frontløbere,” siger Jeppe Hansen.

Andre artikler

AV Centers effektive e-handel

  Det giver næsten sig selv. En virksomhed, der blandt andet lever af at montere projektorer, fladskærme og højttalere, skal løbende bestille produkter som rawlplugs, bolte, kabelbokse og værktøj. For at spare tid benytter AV Center sig af Saniståls lette e-handelsløsninger. Scan, tast, send På AV Centers lager i Brøndby står der fire reoler med befæstningsmaterialer fra Sanistål. Når reolerne skal fyldes op, klarer lagermanden det let med sin scanner i hånden: Indscanner stregkoden, taster antal og overfører til Sanistål ved at sætte scanneren i en dockingstation, der er tilknyttet computeren. En ordre ryger af sted til Sanistål. Installationschef hos AV Center, Allan Rasmussen er meget begejstret for det nye system: ”Førhen skrev vi ned på et stykke papir, hvad vi skulle bruge. Så skulle vi først ind og finde det i systemet og derefter ind og bestille det. På den nye måde sparer vi en arbejdsgang eller to, og vi kan sagtens bruge den tid til noget andet, siger han. Net og butik Når medarbejderne hos AV Center skal bruge produkter, de ikke normalt ligger inde med, klarer de det ofte med et par hurtige klik i Saniståls webshop. ”Det kan fx være et stort bor eller en speciel bolt. Takket være Saniståls meget store sortiment har vi kunnet samle vores indkøb på ét sted.” siger Allan Rasmussen.  

Online projektledelse i Shoppen

Saniståls nye online projektmappe giver kunden fuldt overblik og stort råderum. Det oplever VVS-firmaet Ib Andersen, som allerede har brugt systemet på to restaurantprojekter i Aalborg Hos Ib Andersen A/S har de haft travlt. I indkøbscentret Shoppen i Aalborg er der åbnet en ny biograf og i den forbindelse også en burger- og en buffetrestaurant, hvor Ib Andersen har stået for VVS, ventilation og køl. Sanistål har leveret materialerne. Den elektroniske projektmappe binder enderne sammen. Styr på ordrerne Ib Andersens projektleder Michael Torp har siden december anvendt Saniståls fysiske projektmappe. Her ligger alle dokumenter, der er relevante for en specifik byggesag, bl.a. konkrete tilbud, ordrer og kontaktpersoner. I Shoppen er han gået over til online-versionen og glæder sig over de ekstra muligheder, fx ved bestilling af specialvarer: ”Hvis vi skulle bruge fem radiatorer, lå der tidligere en ordrebekræftelse på papir hos mig, men jeg kunne ikke se den nogen steder i systemet. Det kan jeg nu, og det giver et rigtig godt overblik. Jeg kan se nøjagtig, hvornår radiatorerne lander på Saniståls lager og selv bestille dem til levering, når det passer ind i projektet.” Nyttig viden I Saniståls ende sidder intern projektkonsulent Per Haslund og vedligeholder projektmappen. Han lægger fx favoritlister ind på varegrupper, som er relevante for projektet: ”Det er ligesom et opslagsværk, hvor de let kan gå ind og finde de varer, de skal bruge.” Han tilføjer, at alle lovpligtige informationer om varerne også ligger derinde, såsom datablade og vedligeholdelsesinstruktioner. Lige til at trække ud. Kommet for at blive Når de sultne biografgængere nu sidder og hygger sig på én af de nye restauranter, er Michael Torp for længst videre til næste projekt. I Nørresundby skal 135 lejligheder fra 1950’erne renoveres. ”Her kommer online projektmappen også i brug. Sådan kører vi vores projekter fremover,” fastslår han.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.