Akku-betonpistol til beton og stål halverer din arbejdstid

Dewalts nye akku betondykkerpistol med tilnavnet DCN890 skyder søm i både beton og stål, og fjerner derved flere arbejdsgange for håndværkeren. Med betonpistolen, der er en del af Dewalts 18 volt akku sortiment, slipper du også for at bekymre dig om gaspatroner.

Akku betonpistolen DCN890 fra Dewalt gør det muligt at forankre emner med stor kraft og høj kvalitet i hård beton og sågar i stålemner.

Som håndværker sparer du med akku betonpistolen derfor dyrebar tid, fordi du ganske enkelt kan sløjfe flere arbejdsgange. Du slipper både for at bore huller i materialet med en borehammer og efterfølgende at montere en forankring. Dewalt s DCN890 skyder forankringen i med det samme og mere end halverer monteringstiden.

 

Den første af sin art

Dewalt s DCN890 er det første akku drevne værktøj på 18 volt, som kan skyde søm fra 13 mm op til 57 mm i beton og fra 15 mm til 25 mm i stål. Akku betonpistolens egenskaber gør den velegnet til montage af stålskinner til gipsvægge, bøjler for elektrikerrør , montage af kabler, fordelingskasser, skinner til nedsænket lofter, og træforskalling på underlag af beton såvel som stål.

Magasinkapaciteten er på 33 søm, og på én opladning (5,0 Ah akku) kan den skyde cirka 600 søm, og med en minimal rekyl, er betonpistolen behagelig at arbejde med. Betonpistolen er skråtstillet med 15 grader, og modellen har både flerskuds- og enkeltskudsfunktion.

 

Dato: 26. september 2017
Fabrikat: Dewalt
Produktkategori: 202006, 202034

Andre artikler