SKF’s nye kuglebøsninger er rullet ind

LBC D-serien er navnet på SKF’s nye kuglebøsninger med optimerede lejebaner og kugler. D-serien øger produktiviteten markant med 15 % højere bæretal og op til 50 % længere levetid.


Selvoprettelig funktion

De nye bøsninger fås også i en variant, som kan klare skævstillinger op til ±30 vinkelminutter uden reduktion af levetiden. Elasticitet i den omgivende konstruktion eller udbøjning af akslen på grund af belastning forårsager ellers typisk, at levetiden reduceres. Men sådan er det ikke med LBC D-serien. Den selvoprettelige funktion har bl.a. også stor betydning i svejste konstruktioner, hvor perfekt oplining af lejerne kan være vanskelig.

Større driftssikkerhed

Det nye design er ekstra robust, idet holderen består af færre komponenter. Dette medfører større driftssikkerhed. Kuglediameteren er desuden blevet øget, og der er nu plads til en større mængde fedt i lejebanerne og recirkuleringskanalerne. Dette giver en roligere drift med mindre friktion og støj – perfekt i ekstra følsomme applikationer selv inden for medicinalindustrien.

Kontakt Sanistål

De nye bøsninger er fuldt ombytningsbare med tidligere LBC- eller ISO 3-lejer, så de passer ind i dine eksisterende systemer. Du er velkommen til at gå ind og finde de kuglebøsninger, du skal bruge, i Saniståls webbutik, hvor vi har samlet hele LBC D-sortimentet. Har du spørgsmål, eller ønsker du en CAT-tegning på bøsningerne, er du velkommen til at kontakte Sanistål på tlf. 96 30 60 00.

Dette tilbyder LBC D-serien også:

  • kan leveres til en akseldiameter Ø12-Ø40 mm
  • er produceret iht. ISO 10285-dimensioner og tolerancer
  • fås også i rustfrit stål til brug i fugtige miljøer i fx fødevarebranchen (passer til SKF’s rustfaste aksler)
  • er forsmurt fra fabrikken med den optimale mængde LGEP 2-fedt
  • kan leveres med fødevaregodkendte fedter og andre fedter
  • har markeringer, der viser maks. belastning og hul til eftersmøring
Dato: 17. januar 2017
Fabrikat: SKF
Produktkategori: 202053, 202008

Andre artikler