Strømlinet lagerstyring skaber masser af værdi

Tinby A/S har indført lagerstyringskonceptet EasySupply, hvilket har optimeret værdikæden, og både indkøbsprocessen, lagerstyringen og produktionen er blevet mere effektiv.

”Nu bruger vi tiden på det, som vi er bedst til, og lader Sanistål om det, som de er bedst til.”

Sådan siger Jan Nørgaard, driftsleder på Tinby A/S efter virksomheden har indført Saniståls lagerstyringskoncept EasySupply. Tinby arbejder med støbning, overfladebehandling og forædling af polyuretan-materialer, og Jan Nørgaard har hele tiden et skarpt øje på, hvordan virksomheden kan optimere værdikæden og gøre tingene smartere.

”Tidligere havde vi ét centralt lager med sikkerhedsudstyr. Det tog tid at gå derhen, og man skulle lige huske at skrive en seddel om, hvad man havde taget. Vi risikerede at løbe tør for sikkerhedsudstyr, og vi låste lageret om eftermiddagen, så aften- og natholdet skulle huske at hente det, som de skulle bruge på deres vagt. Det var kort fortalt ret besværligt,” siger han.

 

Øget sikkerhed

Jan Nørgaard tog derfor fat i det særlige vind-team i Sanistål, der har viden om komposit-, vindmølle og glasfiberbranchen. Her blev han rådet til at indføre EasySupply, og der blev sat reoler op på tre lokationer i virksomheden. Varesortimentet på de tre decentrale lagre blev aftalt i tæt samarbejde mellem Saniståls vind-team og det enkelte medarbejderteam.

”Det har stor betydning, at Sanistål har et særligt vind-team, som kender vores branche. De ved, hvad de snakker om, og de ved, hvad der er det rigtige sikkerhedsudstyr til de forskellige kemikalier, som vi bruger. Derfor har deres viden været en stor hjælp for os, og indførelsen af EasySupply har ikke kun gjort os mere effektive, vores sikkerhed er også blevet øget, fordi vi nu har let adgang til det helt rigtige sikkerhedsudstyr,” siger Jan Nørgaard.

 

Dato: 23. november 2017
Emne: EasySupply

Andre artikler