Berøringsfri armaturer til privatboligen, virksomheden eller det offentlige rum

Armaturproducenten Oras har berøringsfri løsninger, der både passer til den æstetisk interesserede privatforbruger og til det offentlige rum, hvor armaturet er mere udsat. I alle tilfælde er løsningerne udviklet, så det er nemmest muligt for dig, der skal installere og vedligeholde armaturerne.

Du finder et bredt udvalg af berøringsfri armaturer i Saniståls sortiment og en gennemgående fordel er, at armaturerne deler en stor del af reservedelene. Blandt andet installeres alle armaturer fra Oras med softpex tilslutningslanger, som du let kan udskifte, hvis der er behov for kortere eller længere slanger.

Delingen af reservedele gør det nemmere for dig, der skal servicere dem, når vandhanerne med tiden bliver slidt – netop fordi du kan genbruge reservedelene i en stor del af armaturerne. Dels kan du minimere dit reservedelslager og dels bliver reparationen mere lettilgængelig, når kompleksiteten er minimeret mest muligt.

Oras har desuden lagt videoer online, som guider dig i processen. Se for eksempel, hvordan du nemt udskifter en magnetventil eller en sensor.

Armaturer med batteri eller fast strøm
Oras berøringsfri armaturer fås i en lang række varianter til forskellige formål. Skal du montere et vandalsikret armatur på et offentligt toilet, skal skolekøkkenet have en ekstra høj tud til de store gryder og skal det køre på batteri, eller skal der være fuld garanti for, at der altid er strøm?

Få et overblik over nogle af de gængse armaturer til forskellige formål herunder.

De batteridrevne (6 V)

  • Oras Optima 1714F
    En billig løsning, der passer ind de fleste steder. Leveres med vandalsikret perlator og mulighed for brug af skoldningsspærre

  • Oras Electra 6150F
    Omdan armaturet til brug ved forblandet vand, hvis behovet opstår

  • Oras Electra 6250F
    Ideel til offentlige steder, hvor der ønskes en batteridrevet model. Armaturet leveres med vandelsikret perlator og batteriet sidder inde i selve udløbstuden

  • Oras Cubista 2814F
    Armatur med minimalistisk design til slutkunde, der værdsætter æstetik. Serien kan bruges gennem hele huset

  • Oras Electra 6330F
    Har ekstra højde og fremspring på tuden og fungerer optimalt i eksempelvis institutioner

  • Oras Electra 6179
    Vægarmatur, der er passer over en udslagsvask i børnehaven eller skolen. Der er mulighed for at spærre temperaturen på armaturet

Med undtagelse af Oras Electra 6179 fås alle batteridrevne armaturer ligeledes til fast strøm via transformer.

Til fast strøm (230 V)

  • Oras Electra 6204
    Anbefalet til industri og fødevareproduktion, da det er muligt at spulesikre installationen.

Relaterede produkter

Andre artikler

Vandbehandling kendt fra professionelle atleter til privatbrug

Efter en hård træningssession får flere topatleter løsnet musklerne ved hjælp af vandbehandling. Med det nye Oras Esteta Wellfit brusesystem kan private forbrugere nu få glæde af den samme behandlingsform i deres eget hjem. Udviklingen af kold- og varmvandsterapifunktionerne i Oras Esteta Wellfit har krævet involvering og tæt samarbejde med medicinfagligt personale. Kontrastterapi kaldes formen, hvor kroppen behandles med varmt og koldt vand i varierende intervaller. Teknikken bruges som behandlingsform af atleter, læger og fysioterapeuter over hele verden, og ifølge Oras viser flere undersøgelser, at den naturlige behandlingsmetode frigør muskelspændinger, giver hurtigere restitution efter fysisk aktivitet og kan have en smertelindrende effekt.

Nu kan du styre ALPHA3 via din smartphone

ALPHA3 tilbyder stadig alt det, du er vant til – men er nu blevet endnu smartere at arbejde med. Bluetooth gør nemlig, at pumpen udveksler informationer til og fra Grundfos GO Remote-app’en. Når app’en er installeret på din smartphone eller tablet (iOS og Android), er det derfra du instiller og overvåger pumpekonfigurationen – i stedet for som tidligere på pumpenhovedets display. Det er praktisk i teknikrum, hvor pumpen ikke er let at komme til, eller pladsen er trang.

Prisbelønnet toiletsæde får nordisk version

Toiletter er forskellige på tværs af landegrænser, og i de nordiske lande er det primært producenter som Ifö og Gustavsberg, der sætter standarden for klosetterne til badeværelserne i form af modellerne Sign og Cera. Det har også betydet, at mange nordiske kunder ikke har kunnet udstyre badeværelset med Pressalits prisvindende toiletsæde, SWAY, da det passede til kummer, som er sjældne i de nordiske lande. Det ændrer sig nu, hvor Pressalit lancerer SWAY med tilnavnet Norden i en form, der netop passer til de nordiske toiletskåle. Spinkle, runde linjer Den svungne form fra de oprindelige SWAY-modeller er bibeholdt i den nordiske udgave, og det er da også samme designer, der står bag det nye sæde - Pressalits egen designer Lars Herold. ”Det var min ambition at skabe et enkelt og udtryksfuldt design i et nordisk formsprog – et toiletsæde, som både er dekorativt og komfortabelt. Det krævede mange håndlavede skitsemodeller og computergenererede 3D-modeller for at få den svungne linje helt rigtig. Det færdige design er et perfekt møde mellem maskulin stringens og feminine kurver,” fortæller Lars Herold, der har en baggrund som arkitekt og industriel designer.

Stort udvalg af komfortable bruserløsninger

Komfort er nøgleordet i bruserløsningen Nova fra Oras, som du kun finder hos Sanistål og dermed ikke i diverse online VVS-butikker. Det betyder, at du ikke oplever direkte konkurrence fra internetbutikkerne og dermed har mulighed for en reel indtjening, når dine kunder handler løsningerne gennem dig. De forskellige produkter kommer i pakker til såvel de prisbevidste kunder, som til dem med smag for luksus. Den pålidelige bruser Med den eksklusive pakkeløsning, der indeholder Oras Nova termostat samt Apollo brusersæt med 3-spray får din kunde en pålidelig termostat, der holder temperaturen stabil. Kunden kan nyde godt af håndbruserens tre stråletyper uden at opleve kolde gys eller skoldhed vand. Når det kommer til rengøringen, så er det nemt at fjerne kalken grundet den særlige anti-kalk teknologi. Den luksuriøse bruser Skal der kæles lidt mere for sanserne, har du mulighed for at tilbyde brusersystemet Oras Optima, der med sin hovedbruser med et blødt brus giver kunden oplevelsen af at stå i et (behageligt) regnvejr. Sættet er desuden udstyret med en håndbruser, der lige som Oras Nova har tre stråletyper – en afslappende, en forfriskende og en økonomisk stråle. Såvel Nova som Optima har temperaturspærrer, som gør det til en sikker oplevelse, også for børn.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.