Det originale Unidrain afløb – nu som kvadratisk

Med Unidrain Kvadrat-afløbet kommer det originale design nu i en kvadratisk udgave. Løsningen sikrer slutbrugeren flere valg, mens den designmæssige og tekniske sammenhæng til de velkendte linje- og hjørneafløb er bibeholdt

Unidrain lancerer et firkantet afløb som supplement til det originale linjeafløb. Med introduktionen af det firkantede afløb er der nu mulighed for at få et ensartet Unidrain-udtryk i alle rum, hvor der er behov for et afløb, men et lineært afløb ikke er muligt.

”Med introduktionen af det kvadratiske afløb er der nu mulighed for at få et ensartet Unidrain-udtryk i flere dele af hjemmet. Samtidig er Unidrain Kvadrat en sikker teknisk løsning, der med sine indbyggede flanger danner fundament for en tæt vådrumssikring,” forklarer Unidrains adm. direktør Peter Secher.

Tre synlige designs og et usynligt
Unidrain Kvadrat kommer i tre forskellige ClassicLine-designs til risten, som matcher det originale design på linjeafløbet.

Hvis dine kunder efterspørger et mere diskret look, kan de i stedet vælge en HighLine Custom-fliseløsning, som på det nærmeste gør afløbet usynligt. Begge serier fås i størrelserne 10x10 og 15x15 cm.

Nem installation med fleksibelt armatur
Afløbene er nemme at installere med en ny mulighed for at højdejustere og vippe armaturet. Og man kan vente med at vælge design og størrelse til sidst i processen, da armaturet passer til begge seriens størrelser.

Udvælgelsen af det rette armatur har Unidrain også gjort nemt. Først vælger du den armaturpakke, som passer til dit behov. Vælg herefter enten ClassicLine rist-design eller HighLine Custom-fliseløsningen, inden du til sidst vælger en ramme i samme størrelse som risten.


Armaturerne fås med vandlås i kort version for tilslutning til andre udløbshuse og med lang version for direkte tilslutning til kloakrør. Dets lange studs kan tilpasses i længden. Armaturerne fås ligeledes med sideindløb, vandlås og flowguide for direkte tilslutning til kloakrør samt med lavt udløbshus med sideindløb for montage ved lav indbygningshøjde med sideindløb og vandlås.

Find Unidrain design gulvafløb her>>

Find Unidrain udløbshuse her>>

Egenskaber

  • Lavet i rustfrit stål
  • Indbyggede flanger sikrer en tæt vådrumssikring
  • Tre forskellige designs til risten, som matcher det originale design
  • Muligt at højdejustere og vippe armaturet
  • Diskret HighLine Custom-fliseløsning, som gør afløbet næsten usynligt
  • 10x10 og 15x15 cm riste passer til samme armatur
  • Lav installationshøjde (fra 105 mm)
  • Fleksibilitet i forhold til sideindløb Ø32 mm., Ø40 mm. og Ø50 mm

 

Andre artikler

Få komplet gulvafløb med meget lav indbygningshøjde

86 mm – så lille er indbygningshøjden på de nye gulvafløb med indbygningsvandlås og rist fra BLÜCHER. Gulvafløbet fungerer med sin lave højde optimalt, hvor kompakte forhold i gulv og rørlægning gør opgaven med montering af et passende afløb svært. Og afløbene er desuden justérbare, så de kan tilpasses gulvet helt nøjagtigt. Trods den lave højde er afløbets todelte indbygningsvandlås dimensioneret til at aflede 0,6 liter vand i sekundet. Og der er stadig plads til 50 mm vandlukke, så brugeren slipper for lugtgener. En hulning i toppen af vandlåsen sikrer, at vand fra kanten mellem afløb og vandløb løber ned i afløbet, så kanten holdes tør og hygiejnisk. Riste med flere former Afløbene tager ligeledes højde for, at dine kunder efterspørger riste i forskellige former af designmæssige eller praktiske grunde. Ristene (og afløb) kommer således i formerne trekantet, kvadratisk og cirkulær under de beskrivende navne Trio, Square og Circle. Uanset hvilken af de tre former, den todelte vandlås er installeret i, så er fremgangsmåden for en nem rengøring den samme. Først skruer man risten løs, løfter vandlåsen op, og skruer de to dele fra hinanden, så de kan skylles rene. Samlingen foregår lige så nemt, blot med modsat fortegn, inden afløbet igen er fuldt funktionsdygtigt og rent. Godkendt afløb Afløbet passer til både beton- og trægulve med vinylbelægning og er både godkendt i henhold til EN1253 og VA-godkendt. Find BLÜCHER Trio hjørneafløb her>> Find BLÜCHER afløb - rustfri uden studs her>> Find BLÜCHER afløb - syrefast uden studs her>>

Brugervenlig dykpumpe til oversvømmede kældre

Det kan være nødvendigt med en drænløsning, for vejrkortene over de seneste 100 år viser det, som mange husejere med kældre kan bekræfte – at nedbørsmængderne bliver større år for år og særligt om foråret og i de tidlige sommermåneder. Og er de rette – eller i dette tilfælde de forkerte – forudsætninger til stede, kan det betyde oversvømmelse i den nederste etage. Hvis kælderen først er blevet oversvømmet, gælder det selvsagt om at transportere vandet væk hurtigst muligt, så skaden bliver minimeret, og her kommer MULTIBOX nødsættet ind i billedet.  

Nemt installeret designafløb fra Geberit

En design-afløbsrende behøver ikke (længere) være besværlig at installere. Det er Geberits CleanLine-afløbsrende et bevis på. Den er udviklet, så den på én og samme tid er elegant at se på, enkel at installere og nem at rengøre. Renden er nemlig specialdesignet til at imødekomme installatørernes travle arbejdsdag. For eksempel er tætningsmembranen svejset fast fra fabrikkens side, så den sidder korrekt fra starten og ikke bliver væk. Desuden er CleanLine udviklet med en selvrensende p-vandlås, som kan monteres i eller under dækket. Til trods for at der er kælet for detaljen i designet, er der i bund og grund tale om et helt almindeligt afløb, der installeres som et hvilket som helst andet traditionelt gulvafløb. Få dele, mange justeringsmuligheder CleanLine er, ligesom alle Geberits andre afløb, udstyret med integreret tætningsmembran, enkel vandlåsmontering og forskellige designoverflader i rustfrit stål. Desuden har CleanLine en integreret hårsi, som gør rengøring nem og enkel for kunden. Afløbsrenden har desuden en række fordele, der gavner både installatøren og slutbrugeren. Dette kommer til udtryk i den underliggende skinne, som nemt kan justeres, så afløbet passer til de varierende forhold i kundernes badeværelser. Når afløbet er installeret, afkortes skinnen blot til den ønskede længde, som passer til brusekabinens størrelse. Skinnens placering kan ligeledes justeres i forhold til afstanden til væggen, ligesom højden kan tilpasses i forhold til de fliser, som kunden ønsker. Justeringsmulighederne giver derved din kunde flere alternativer til en skræddersyet løsning. Disse særlige kendetegn ved CleanLine er samtidig medvirkende til at holde sortimentets antal af dele lille og overskueligt, så det kun er nødvendigt med to bredder, to kantfarver og to vandlåse, fordi de enkelte modeller efterfølgende kan tilpasses kundens ønsker og behov ganske simpelt.   Find Geberit CleanLine her >>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.