EcoFlow og koldstart luner i dine kunders økonomi

Når dine kunder er på udkig efter en vandhane, vil nogen gå efter et armatur, der er billig i drift, andre efter et, der er skånsom over for miljøet, mens andre igen vil have komfort. Med Oras Swea-serien får de hele pakken.

Alle armaturerne i Oras Swea-serien holder energi- og vandregningerne på et minimum ved hjælp af funktionerne koldstart og EcoFlow.

Begge features er med til at energioptimere, men man har fra producentens side i udviklingsfasen lagt vægt på, at de besparende funktioner ikke gik ud over komforten.

Derfor kan dine kunder med god samvittighed bruge armaturet, uden de faktisk lægger mærke til, at de sparer på det varme vand eller på vandet i det hele taget.

Koldstart – den ikke-mærkbare besparelse
Funktionen koldstart sparer på det varme vand, men det er vel at mærke varmt vand, som brugeren sandsynligvis aldrig ville have mærket effekten af, hvis ikke de havde koldstartsfunktionen.

Forklaringen er, at armaturets greb mange gange står i midterposition, når en forbruger skal have klaret en hurtig vask af hænderne. Grebet bliver åbnet, og det varme vand bliver sendt afsted fra vandvarmeren eller varmeveksleren. Ofte vil forbrugeren dog kun nå at bruge det afkølede vand, der allerede lå i slangerne, inden vandet lukkes og det varme vand overhovedet nåede frem til hanen.

Det ’usynlige’ forbrug af varmt vand slipper man for med Oras Sweas koldstart-funktion, fordi forbrugeren skal tage et aktivt valg, om man vitterligt gerne vil have varmt vand. Koldstartsfunktion påvirker med andre ord ikke brugerkomforten, og alligevel giver den mulighed for at spare helt op til 59% af energiforbruget ifølge tests foretaget af Eurofins i 2018.

Tag stilling til vandforbruget
Samme tests viser, at funktionen EcoFlow - som Oras Swea-armaturerne også er udstyret med - giver en besparelse i vandforbruget på 18%.

Igen er der tale om, at forbrugeren skal foretage et lille, men aktivt valg - denne gang om man vil have fuldt vandflow, eller om mindre kan gøre det.

Med EcoFlow er kartouchen udstyret med et mekanisk trin, der giver en lille smule modstand, så brugeren bliver opmærksom på, at man er i færd med at åbne op for det fulde vandflow. Hvis man vælger blot at bruge den mængde, som EcoFlow giver, kommer de 18 % besparelse ind i billedet.

Du finder Oras Swea-serien på hylderne i Ahlsells webbutik, så du kan udstyre dine kunder med energi- og miljøbesparende armaturer, der stadig giver dem fuld komfort.

 

Find vores Oras Swea-sortiment her>>

Dato: 11. december 2018
Fabrikat: Oras
Produktkategori: VVS, 20.70

Andre artikler