Indendørs afløbssystem flytter lydgrænser nedad

Nøglen til et lydsvagt afløb er et uhindret flow, hvilket Decibel - det nye afløbssystem fra Uponor - sørger for. Dertil er systemet udviklet med et nyt, effektivt lyddæmpende mellemlag, som fjerner uønsket lyd fra vibrationer.


Svag lyd, neutralt udseende
Ved et flow på 2 l/s er støjniveauet under 10 dB (svarende til et toiletskyl), mens niveauet er under 14 dB ved et flow på 4 l/s. Til sammenligning ’larmer’ hænder, der gnider mod hinanden ca. 20 dB, mens hviskende tale typisk er 30 dB.

Decibel er også behagelig for synssansen med sin hvide farve, der får systemet til at falde mere i med omgivelserne, hvilket er relevant, når det delvist er synligt i køkkener og badeværelser. Farven gør det ligeledes nemmere at kontrollere installationen indefra med kamera.

Nemt at arbejde med

  • Fremstillet i plastmaterialet polypropylen, som betyder nem afkortning af rør med blot en håndsav og et almindeligt afgratingsværktøj
  • Effektive tætningsringe til alle samlinger
  • Uponor tilbyder CAD-tegninger af alle systemkomponenter, ligesom teknisk manual med detaljerede oplysninger om de forskellige løsninger tilpasset forskellige krav om støjniveau vil lette planlægningsarbejdet for ingeniører og arkitekter
Dato: 12. juni 2018
Fabrikat: Uponor
Produktkategori: 202005, 202030

Andre artikler