Individuelle løsninger med ny AXOR kollektion

Hansgrohes sortiment af håndvaskarmaturer har fået en ny prisvindende kollektion på listen.

Nu kan dine kunder få en komplet badeværelseskollektion i et minimalistisk, cylindrisk design med tre standardoverflader.

Kollektionen, der går under navnet AXOR Uno, er til de kunder, som ønsker at bevare en rød tråd i hele badeværelsets udformning.

Kunder har dog ofte forskellige præferencer, så derfor får du som forhandler rig mulighed for at give dine kunder flere valg, hvor de selv kan sætte deres præg på armaturet.

Armatur med tre grebsvarianter
Der kan være bade praktiske og æstetiske årsager til, at man ønsker forskellige typer greb til armaturet - AXOR Uno-kollektionen tilbyder derfor tre forskellige af slagsen.

  • Bøjlegrebet, der er et klassisk armaturgreb i spinkelt design
  • Zero-grebet, der visuelt flyder sammen med armaturkroppen. Man vipper og drejer for at styre vandmængde og -temperatur
  • Select-knappen, som er placeret på armaturet, hvor man blot skal trykke for at åbne og lukke for vandet. Når man vil regulere temperaturen, sker det helt enkelt med et drej på samme knap

Foretrækker kunden en berøringsfri løsning, så indeholder kollektionen desuden to elektroniske armaturer.


Armaturer i flere højde
Efter valg af greb, kan kunden overveje, hvilken højde armaturet ønskes med, for også her er der flere valgmuligheder.

Endelig kommer armaturerne i flere varianter, blandt andet i form af et 3-huls armatur, et gulvmonteret armatur til en fritstående vask eller som armatur til vægmontering.

Skal den røde tråd for alvor gå igen i badeværelset, så indeholder kollektionen også en række produkter til badekarret og bruseren, som ligeledes bruger designets cylindriske stil.

Overflader i AXOR Uno kollektionen

  • Armaturerne lagerføres som standard i overfladerne krom, børstet nikkel og poleret messing
  • De kan bestilles i specialoverflader, f.eks. sort krom, rødguld og guld-optik

Prisvindende design
Den nye AXOR Uno kollektion har vundet de anerkendte designpriser iF Gold Award 2017 og Red Dot Award 2017.

Find AXOR Uno 70 med bøjlegreb her>>

Find AXOR Uno 100 med bøjlegreb her>>

Andre artikler

Intra står bag minikøkken til den helt trange plads – nu også i træ

Sommerhuse, kolonihavehuse, små lejligheder, studieboliger og -værelser har ofte en fællesnævner; manglen på kvadratmeter. Derfor kræver det ofte særlige sanitetsløsninger, hvidevarer i ukurante størrelser og specielle mål på det faste interiør, når pladsen skal udnyttes bedst muligt til de funktioner, som en moderne forbruger kræver. Intra Juvél står bag en praktisk designerløsning, når det drejer sig om et af boligens vigtigste rum, nemlig køkkenet. En af de største fordele for forbrugeren ved Intra Juvéls minikøkkener i serien Culina er, at de bliver leveret som en samlet enhed, så montagetiden er minimal og gør det dermed til en hurtig og simpel opgave. Smarte, kompakte funktioner i nyt trædesign De gamle minikøkkener fra producenten fik med lanceringen i 2017 et stilmæssigt ansigtsløft, og forbrugerne kunne vælge mellem en konstruktion i træ eller stål. Hvor ståludgaverne også var tilgængelige ultimo 2017, så er turen nu kommet til at forbrugerne kan få fingre i træversionerne. Minikøkkenerne findes i længderne 100 cm og 120 cm i flere forskellige varianter. Fælles for dem alle er, at de leveres med en rustfri stålbordplade, hvor en rustfri stålvask er svejset i, og en integreret glaskeramisk kogeplade med to kogezoner er der ligeledes blevet plads til. Skabskabinet og låger i hvid melamin eller hvidlakeret stål indeholder integreret køleskab med frostboks. Og har man mere plads i køkkenet, er der mulighed for at få ekstra opbevaring i form af et rulleelement i træ. Culina findes i to størrelser Udvendige mål 1000 x 610 x 900 mm med vask i målene 340 x 380 x 160 mm Find dem her>> Udvendige mål 1200 x 610 x 900 mm med vask i målene 520 x 380 x 180 mm Find dem her>> Minikøkkenets elementer Afløbssæt inkl. vandlås Køle-/fryseskab Kogeplader Desuden fås der en række tilbehør såsom skærebræt, skylleskål, indsats til vaskeskab og plastbakke til køleskab Find sortimentet her>>

Vandbehandling kendt fra professionelle atleter til privatbrug

Efter en hård træningssession får flere topatleter løsnet musklerne ved hjælp af vandbehandling. Med det nye Oras Esteta Wellfit brusesystem kan private forbrugere nu få glæde af den samme behandlingsform i deres eget hjem. Udviklingen af kold- og varmvandsterapifunktionerne i Oras Esteta Wellfit har krævet involvering og tæt samarbejde med medicinfagligt personale. Kontrastterapi kaldes formen, hvor kroppen behandles med varmt og koldt vand i varierende intervaller. Teknikken bruges som behandlingsform af atleter, læger og fysioterapeuter over hele verden, og ifølge Oras viser flere undersøgelser, at den naturlige behandlingsmetode frigør muskelspændinger, giver hurtigere restitution efter fysisk aktivitet og kan have en smertelindrende effekt.

Nu kan du styre ALPHA3 via din smartphone

ALPHA3 tilbyder stadig alt det, du er vant til – men er nu blevet endnu smartere at arbejde med. Bluetooth gør nemlig, at pumpen udveksler informationer til og fra Grundfos GO Remote-app’en. Når app’en er installeret på din smartphone eller tablet (iOS og Android), er det derfra du instiller og overvåger pumpekonfigurationen – i stedet for som tidligere på pumpenhovedets display. Det er praktisk i teknikrum, hvor pumpen ikke er let at komme til, eller pladsen er trang.

Prisbelønnet toiletsæde får nordisk version

Toiletter er forskellige på tværs af landegrænser, og i de nordiske lande er det primært producenter som Ifö og Gustavsberg, der sætter standarden for klosetterne til badeværelserne i form af modellerne Sign og Cera. Det har også betydet, at mange nordiske kunder ikke har kunnet udstyre badeværelset med Pressalits prisvindende toiletsæde, SWAY, da det passede til kummer, som er sjældne i de nordiske lande. Det ændrer sig nu, hvor Pressalit lancerer SWAY med tilnavnet Norden i en form, der netop passer til de nordiske toiletskåle. Spinkle, runde linjer Den svungne form fra de oprindelige SWAY-modeller er bibeholdt i den nordiske udgave, og det er da også samme designer, der står bag det nye sæde - Pressalits egen designer Lars Herold. ”Det var min ambition at skabe et enkelt og udtryksfuldt design i et nordisk formsprog – et toiletsæde, som både er dekorativt og komfortabelt. Det krævede mange håndlavede skitsemodeller og computergenererede 3D-modeller for at få den svungne linje helt rigtig. Det færdige design er et perfekt møde mellem maskulin stringens og feminine kurver,” fortæller Lars Herold, der har en baggrund som arkitekt og industriel designer.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.