Nem og hurtig opdriftssikring som kan udføres af én mand

Med hjælp fra et nyt forankringssæt er det fremover helt enkelt at opdriftssikre nedgravede tanke fra WaterCare. Én mand kan klare opgaven, og der bliver i øvrigt ikke brug for beton.

Kloakmestre har gennem den seneste tid efterspurgt pålidelige forankringsløsninger hos tankproducenten WaterCare. Det har virksomheden reageret på ved at udvikle en effektiv løsning, hvor blot en enkelt medarbejder kan etablere og montere forankringen.

Forankringssættet har WaterCare udviklet med sparing fra Asger Larsen fra Asger Larsen VVS. Samarbejdet med en fagmand, der kender udfordringerne fra sin dagligdag, har hele vejen gennem udviklingen sørget for en virkelighedsnær udviklingsproces.

I sidste ende er det mundet ud i et simpelt produkt, som løbende er testet og godkendt af kloakmesteren som et hjælpemiddel han har gavn af i sin hverdag.

Sparer 90% af tiden
Asger Larsens hidtidige metode til forankring har primært været støbning af en stor flise på hver side af tanken med indstøbt rionet.

Det tager en hel arbejdsdag for to mand, eller sammenlagt 16 timers arbejde, fordi det enten kræver cement fra en blander eller levering af en lastbil.

I praksis tager det en time for en enkelt mand at montere WaterCares nye forankringssæt – det svarer til en tidsbesparelse på 90%.

Nemt at komme til
Men du sparer ikke blot tid og penge, når du benytter sættet. Du slipper også for bøvl.

Det gælder særligt på steder, hvor pladsen er trang, eller forholdene gør det besværligt at komme frem med et vognlæs cement.

Hvor mange forankringssæt, du skal bruge, afhænger dels af tanken og gravedybden. Dybden vil typisk være 0,75 – 1,5 meter, og alt efter jordtype, komprimering og tanktype skal du bruge mellem 0 og 5 forankringssæt. WaterCare har til lejligheden udarbejdet et overskueligt skema, så du nemt kan overskue, hvad du skal bruge.

Fordele

  • Nem løsning til hurtig opdriftssikring af alle WaterCares tanke
  • Ressource- og kostbesparende ift. forankring med beton
  • Nem håndtering og hurtig installation
  • Kan håndteres af én enkelt person

Find forankringssættet her>>

Andre artikler

Nye overfladefarver på Unidrains velkendte linjeafløb

”Badeværelset er ikke længere et hvidt, klinisk rum, der skal fremstå så renskuret som muligt. Det er blevet et rum, hvor vi udtrykker vores personlighed på linje med køkkenet og stuen. Badeværelset må gerne forbindes med luksus og velvære - lidt ligesom at være på hotel. På badeværelset tjekker du også ind for at få lidt alenetid,” forklarer adm. direktør i Unidrain Peter Secher. De nye farvemuligheder på Unidrains HighLine-afløb er udviklet til at matche armaturer og lignende produkter fra andre producenter, så kunderne nemmere kan kombinere, ensrette eller adskille metaldetaljer i badeværelset. Ønsker din kunde eksempelvis en varm og naturlig stil med messing og kobber eller en strømlinet og kølig overflade i poleret stål eller mat sort, så er begge muligheder nu tilgængelige.

Ny, prisvenlig brønd holder omkostningen nede

Sortimentet af Basisbrønde fra Wavin har fået endnu et navn på listen. Den nye brønd har dimensionen Ø600 og kan bestilles enten med lige gennemløb eller med to 45° indløb, så den bedre kan tilpasses installationsstedets vilkår. De to konfigurationsmuligheder går teknisk set under benævnelserne TP1 og TP2. God brønd til prisen Basisbrøndenes store fordel er prisen og er således særligt velegnede til projekter. Max. 3 meter grundvand Du er sikker på at få det et ordentligt produkt til prisen, når du står som køber af en Basisbrønd. Producenten tester nemlig Basisbrøndene i eget laboratorium i overensstemmelse med standarden DS/EN-1610. Der dog en vigtig detalje tilknyttet Ø600 brønden, som du skal tage højde for. Dens installationsdybde hedder 6 meter, men Basisbrønden kun kan anvendes til installationer, hvor grundvandsspejlet er maksimalt 3 meter. Nordic Poly Mark certificeret Du er sikker på at få et ordentligt produkt til prisen, når du køber af en Basisbrønd. Foruden producentens tests i eget laboratorium i overensstemmelse med standarden DS/EN-1610 er ø600 Basis brønden Nordic Poly Mark testet og certificeret i henhold til de nordiske INSTA-CERT regler. Find vores sortiment inden for PP/PE brønde her>> Fakta Nordic Poly Mark certificeret Testet i henhold til DS/EN-1610, del af EN-13598 ie 0.5 bar Indløb er med muffe-tilslutning og glatte rør Udløb er med spidsende tilslutning og glatte rør Leveres desuden med 600 mm gummiring til opføringsrør Find vores sortiment inden for PP/PE brønde her>>

Det originale Unidrain afløb – nu som kvadratisk

Unidrain lancerer et firkantet afløb som supplement til det originale linjeafløb. Med introduktionen af det firkantede afløb er der nu mulighed for at få et ensartet Unidrain-udtryk i alle rum, hvor der er behov for et afløb, men et lineært afløb ikke er muligt. ”Med introduktionen af det kvadratiske afløb er der nu mulighed for at få et ensartet Unidrain-udtryk i flere dele af hjemmet. Samtidig er Unidrain Kvadrat en sikker teknisk løsning, der med sine indbyggede flanger danner fundament for en tæt vådrumssikring,” forklarer Unidrains adm. direktør Peter Secher. Tre synlige designs og et usynligt Unidrain Kvadrat kommer i tre forskellige ClassicLine-designs til risten, som matcher det originale design på linjeafløbet. Hvis dine kunder efterspørger et mere diskret look, kan de i stedet vælge en HighLine Custom-fliseløsning, som på det nærmeste gør afløbet usynligt. Begge serier fås i størrelserne 10x10 og 15x15 cm. Nem installation med fleksibelt armatur Afløbene er nemme at installere med en ny mulighed for at højdejustere og vippe armaturet. Og man kan vente med at vælge design og størrelse til sidst i processen, da armaturet passer til begge seriens størrelser. Udvælgelsen af det rette armatur har Unidrain også gjort nemt. Først vælger du den armaturpakke, som passer til dit behov. Vælg herefter enten ClassicLine rist-design eller HighLine Custom-fliseløsningen, inden du til sidst vælger en ramme i samme størrelse som risten.

Få komplet gulvafløb med meget lav indbygningshøjde

86 mm – så lille er indbygningshøjden på de nye gulvafløb med indbygningsvandlås og rist fra BLÜCHER. Gulvafløbet fungerer med sin lave højde optimalt, hvor kompakte forhold i gulv og rørlægning gør opgaven med montering af et passende afløb svært. Og afløbene er desuden justérbare, så de kan tilpasses gulvet helt nøjagtigt. Trods den lave højde er afløbets todelte indbygningsvandlås dimensioneret til at aflede 0,6 liter vand i sekundet. Og der er stadig plads til 50 mm vandlukke, så brugeren slipper for lugtgener. En hulning i toppen af vandlåsen sikrer, at vand fra kanten mellem afløb og vandløb løber ned i afløbet, så kanten holdes tør og hygiejnisk. Riste med flere former Afløbene tager ligeledes højde for, at dine kunder efterspørger riste i forskellige former af designmæssige eller praktiske grunde. Ristene (og afløb) kommer således i formerne trekantet, kvadratisk og cirkulær under de beskrivende navne Trio, Square og Circle. Uanset hvilken af de tre former, den todelte vandlås er installeret i, så er fremgangsmåden for en nem rengøring den samme. Først skruer man risten løs, løfter vandlåsen op, og skruer de to dele fra hinanden, så de kan skylles rene. Samlingen foregår lige så nemt, blot med modsat fortegn, inden afløbet igen er fuldt funktionsdygtigt og rent. Godkendt afløb Afløbet passer til både beton- og trægulve med vinylbelægning og er både godkendt i henhold til EN1253 og VA-godkendt. Find BLÜCHER Trio hjørneafløb her>> Find BLÜCHER afløb - rustfri uden studs her>> Find BLÜCHER afløb - syrefast uden studs her>>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.