Nu kan du styre ALPHA3 via din smartphone

ALPHA3 er blevet forbedret yderligere og er den første cirkulationspumpe fra Grundfos med bluetooth-kommunikation.

ALPHA3 tilbyder stadig alt det, du er vant til – men er nu blevet endnu smartere at arbejde med.

Bluetooth gør nemlig, at pumpen udveksler informationer til og fra Grundfos GO Remote-app’en. Når app’en er installeret på din smartphone eller tablet (iOS og Android), er det derfra du instiller og overvåger pumpekonfigurationen – i stedet for som tidligere på pumpenhovedets display. Det er praktisk i teknikrum, hvor pumpen ikke er let at komme til, eller pladsen er trang.


En anden ny feature er den indbyggede indreguleringsfunktion. Det betyder, at du ikke længere behøver en enhed til at sætte på pumpen for at indregulere radiator- og gulvvarmeanlæg, men foretager det direkte med Grundfos GO Balance-app’en, som du naturligvis har adgang til via Grundfos GO Remote.

Den nye ALPHA3 tilbyder dig også:

  • Markedsførende effektivitet – lavt energiforbrug i forhold til andre cirkulationspumper i samme klasse
  • Antiblokering – vibrationer løsner aflejringer efter længere tids stilstand og mindsker behovet for service
  • Tørløbssikring – sikrer, at pumpen kun kører, når der er vand i pumpehuset
  • Automatisk indstilling – AUTOADAPT finder automatisk den bedste pumpeindstilling, så både komfort og virkningsgrad maksimeres

Find Grundfos ALPHA3 her>>

Andre artikler

Vandbehandling kendt fra professionelle atleter til privatbrug

Efter en hård træningssession får flere topatleter løsnet musklerne ved hjælp af vandbehandling. Med det nye Oras Esteta Wellfit brusesystem kan private forbrugere nu få glæde af den samme behandlingsform i deres eget hjem. Udviklingen af kold- og varmvandsterapifunktionerne i Oras Esteta Wellfit har krævet involvering og tæt samarbejde med medicinfagligt personale. Kontrastterapi kaldes formen, hvor kroppen behandles med varmt og koldt vand i varierende intervaller. Teknikken bruges som behandlingsform af atleter, læger og fysioterapeuter over hele verden, og ifølge Oras viser flere undersøgelser, at den naturlige behandlingsmetode frigør muskelspændinger, giver hurtigere restitution efter fysisk aktivitet og kan have en smertelindrende effekt.

Prisbelønnet toiletsæde får nordisk version

Toiletter er forskellige på tværs af landegrænser, og i de nordiske lande er det primært producenter som Ifö og Gustavsberg, der sætter standarden for klosetterne til badeværelserne i form af modellerne Sign og Cera. Det har også betydet, at mange nordiske kunder ikke har kunnet udstyre badeværelset med Pressalits prisvindende toiletsæde, SWAY, da det passede til kummer, som er sjældne i de nordiske lande. Det ændrer sig nu, hvor Pressalit lancerer SWAY med tilnavnet Norden i en form, der netop passer til de nordiske toiletskåle. Spinkle, runde linjer Den svungne form fra de oprindelige SWAY-modeller er bibeholdt i den nordiske udgave, og det er da også samme designer, der står bag det nye sæde - Pressalits egen designer Lars Herold. ”Det var min ambition at skabe et enkelt og udtryksfuldt design i et nordisk formsprog – et toiletsæde, som både er dekorativt og komfortabelt. Det krævede mange håndlavede skitsemodeller og computergenererede 3D-modeller for at få den svungne linje helt rigtig. Det færdige design er et perfekt møde mellem maskulin stringens og feminine kurver,” fortæller Lars Herold, der har en baggrund som arkitekt og industriel designer.

Stort udvalg af komfortable bruserløsninger

Komfort er nøgleordet i bruserløsningen Nova fra Oras, som du kun finder hos Sanistål og dermed ikke i diverse online VVS-butikker. Det betyder, at du ikke oplever direkte konkurrence fra internetbutikkerne og dermed har mulighed for en reel indtjening, når dine kunder handler løsningerne gennem dig. De forskellige produkter kommer i pakker til såvel de prisbevidste kunder, som til dem med smag for luksus. Den pålidelige bruser Med den eksklusive pakkeløsning, der indeholder Oras Nova termostat samt Apollo brusersæt med 3-spray får din kunde en pålidelig termostat, der holder temperaturen stabil. Kunden kan nyde godt af håndbruserens tre stråletyper uden at opleve kolde gys eller skoldhed vand. Når det kommer til rengøringen, så er det nemt at fjerne kalken grundet den særlige anti-kalk teknologi. Den luksuriøse bruser Skal der kæles lidt mere for sanserne, har du mulighed for at tilbyde brusersystemet Oras Optima, der med sin hovedbruser med et blødt brus giver kunden oplevelsen af at stå i et (behageligt) regnvejr. Sættet er desuden udstyret med en håndbruser, der lige som Oras Nova har tre stråletyper – en afslappende, en forfriskende og en økonomisk stråle. Såvel Nova som Optima har temperaturspærrer, som gør det til en sikker oplevelse, også for børn.

Indendørs afløbssystem flytter lydgrænser nedad

Uponor Decibel er et indendørs afløbssystem i plast med uhørte lyddæmpende egenskaber, og selv om det komplette system indbefatter alt det, der indgår i et afløbssystem i såvel nybyggeri som renoveringsopgaver, så vil der løbende blive tilføjet nye løsninger, lover Uponor. Systemet udmærker sig ved at tage højde for uønskede lyde i afløbet fra flere forskellige sider. Rørenes indvendige, glatte overflade minimerer risikoen for blokeringer og sikrer et godt og lydløst flow, men udviklerne har også forbedret andre dele af systemet, der både fungerer i indbyggede skaktløsninger eller som nedhængt installation. Mindsker lyde fra flere fronter Det midterste lag i Uponor Decibels flerlagskonstruktion dæmper således vibrationer, som kommer fra luftbårne lyde dannet inde i røret, og som normalt vil forplante sig til omgivelserne. Andre lyde skabes i selve konstruktionen, hvor lydene overføres fra rør til bygningskonstruktion via befæstelser og skaber resonansvibration - med lydabsorberende rørbærere undgår man dette. Decibel er desuden kompatibel med Uponors traditionelle system og kan derved benyttes som tilføjelse i renoveringsopgaver, så man kan spare på udgifterne. I skrivende stund består Decibel-systemet af rør og fittings i dimensionerne Ø50, Ø75, Ø110 og Ø160 mm. Lang levetid og fuld sporbarhed Afløbssystemet kan håndtere høje temperaturer på 85/100°C, er stabilt fra -10°C samt resistent mod både vaskemidler og forurenet spildevand. De slagfaste rørs glatte inderside mindsker ikke blot lyden, men sørger også for at de transporterede emner slider mindre på systemet.  Systemet opfylder alle kravene i EN Standard 1451, og hvert rør kan spores, mens alle dele er testet for en lang og vedligeholdelsesfri levetid.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.