Åbn og administrer dørlåsen med din smartphone

Med det fleksible og brugervenlige adgangssystem Salto KS, kan din kunde åbne og låse døre samt styre hvem der har adgang via en brugervenlig app på deres smartphone. Det har virksomheden Responsum nydt godt af i syv år.

Når Steen Løcke eller en af hans 20 ansatte låser døren op i familievirksomheden Responsum foregår det enten med mobiltelefonen, eller med en nøglebrik, der er indstillet via en cloud på nettet.

Responsum var blandt de første i Danmark til at få installeret den skybaserede adgangskontrol fra SALTO KS. De havde længe efterspurgt et webbaseret adgangssystem, som kunne yde både høj sikkerhed og fleksibilitet på samme tid, forklarer Thomas Bagger, der er indehaver af sikringsvirksomheden Bagger Låse og Alarm A/S, som stod bag opsætningen hos Responsum tilbage i 2010.

 

Gennemtestet system uden børnesygdomme

I starten gav det nyudviklede system anledning til ”en lærerig og spændende proces”, som Thomas Bagger udtrykker det, men efterhånden som systemet blev gennemtestet og børnesygdommene fjernet, fik Responsum et system med de funktioner, som de havde efterspurgt i årevis – før teknologien overhovedet tillod det.

”Systemet fungerer fortrinligt nu, og vi har fået lige netop den fleksibilitet, vi ønskede. Samtidig er det utrolig stabilt. Vi er derfor meget tilfredse,” fastslår Steen Løcke, medstifter og administrationschef i Responsum.

 

Nøglen ligger i skyen

Med SALTO KS kan du nemlig droppe besvær med og bekymringer over glemte og mistede nøgler, kopiering af nøgler eller komplicerede og ufleksible adgangssystemer, der kræver besværlig kodning.

Systemet giver dine kunder bekvemlighed og sikkerhed i et og samme produkt. De får overblik over og kan nemt redigere i, hvem der har adgang til døren, hvornår de har adgang og hvornår de rent faktisk benytter den.

Og alt dette med nogle få tryk på en smartphone.

 

Administrer adgangen når som helst og hvor som helst

Skal postbuddet aflevere en pakke, skal lejligheden udlejes, skal der bruges brik eller App, skal adgangen være midlertidig eller ej?

Det webbaserede adgangssystem SALTO KS klarer alle ovenstående scenarier helt simpelt. Og er der behov for en pludselig ændring, kan man styre adgangen i realtid fra telefonen, uanset om man er på løbetur, på restaurant eller på jordomrejse.

Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvem der kan have glæde af Salto KS – for det kan med fordel bruges af såvel virksomheder som private boligejere, sommerhusudlejere eller noget helt fjerde.

 

SALTO KS

> Åbn enhver dør på farten

> Systemet snakker sammen med både Android og iOS

> Få advarsler om døre, der er ulåste eller meddelelser om, hvem der benytter adgangen

> Yder sikkerhed på højt niveau

> Enkel opsætning, brugervenlig betjening

> Vælg egen kombination af låse til at kontrollere adgangen i hele ejendommen eller på tværs af flere adresser

> Giv midlertidig adgang til besøgende, leverandører eller ansatte med en App eller en nøglebrik. Du definerer, hvor og hvornår deres brik eller App kan bruges

> Blokér adgang med det samme, hvis en brik er mistet og tildel en ny med det samme

Dato: 10. marts 2020
Emne: Adgangskontrol
Fabrikat: SALTO

Andre artikler