”Du kan erstatte nøglen med en smartphone”

Låsesmed Rune Hansen fra østjyske Specialmontering er så godt tilfreds med den smartphone-styrede lås Danalock fra Salto, at han har installeret den i sit eget hjem.

Man bør være skeptisk, hvis en kok ikke vil spise sin egen mad. Det samme gør sig gældende, hvis ens låsesmed ikke selv ville bruge de produkter, som han installerer. Ud fra den logik skal man ikke holde sig tilbage med at installere Danalock i privaten eller firmaet, hvis denne låsesmed er Rune Hansen fra virksomheden Specialmontering – han har nemlig udstyret sin egen fordør med en Danalock.

”Låsen er god til fx børnefamilier, fordi man slipper for at give børnene en nøgle, som de risikerer at tabe. Det fungerer via en app på en smartphone, og folk har jo altid telefonen på sig. Og samtidig er der en sikkerhed i, at telefonen kan have en adgangskode, så andre ikke kan bruge telefonen til at åbne døren med, selv hvis man taber telefonen,” siger Rune Hansen.

Og Danalock-låsen fra Salto er lige så nem at benytte, som den er at installere, understreger den østjyske låsesmed:

”Låsen har en stærk og holdbar motor, og selvom den er lidt større end ’normale’ vridere, så passer den i almindelige låsekasser, så installationen adskiller sig ikke fra enhver anden vrider. Den er også nem at opsætte – når man har downloadet app’en, fortæller den nøjagtigt, hvad man skal gøre - og det tager kun 5 minutter.”

 

Lås med holdbar, stærk motor – og andre fordele

Den app-baserede og batteridrevne vriderlås er velegnet til alle, der vil slippe for bøvlet med fysiske nøgler, hvad enten man er træt af at kopiere nøgler, når en ny kollega kommer til, eller fordi nøglen er blevet tabt.

Løsningen er også optimal, hvis man nemt, hurtigt og sikkert skal give midlertidig adgang til eksempelvis pakkebuddet, håndværkeren eller til lejeren af sommerhuset.

”Du kan få notifikationer, når nogen bruger låsen, og du har mulighed for at få en log om, hvem og hvornår låsen har været brugt. Samtidig er det nemt at tildele nye brugere adgang. Man sender dem blot en sms med et link, hvor de skal oprette en Danalock-konto. Er de eksisterende brugere i Danalock-systemet, så skal du bare vinge dem og tildele dem rettigheder, og så har de adgang,” forklarer Rune Hansen og uddyber, at man stadig kan bruge en almindelig nøgle, hvis batteriet fx er løbet tør.

Her adskiller Danalock sig ved, at vriderens motor hjælper til med at afslutte et vrid, hvilket kan være gavnligt for mennesker med nedsat kraft i hænderne.

”Jeg har gode erfaringer med låsen, og jeg kan klart anbefale den mindre virksomheder eller private forbrugere,” slutter Rune Hansen.

Andre artikler

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.