Salto hængelås sikrer dyre pianoer

Dansk Låse & Industrisikring fik den perfekte elektroniske adgangskontrol til en kunde, som gerne ville passe ekstra godt på sine dyre pianoer. Elektroniske hængelåse fra Salto løste behovet.

En elektronisk hængelås med adgangskontrol fra Salto blev løsningen, da Dansk Låse & Industrisikring skulle hjælpe Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med at komme problemer med omkostningsfuldt hærværk på deres dyre pianoer til livs.

”Hængelåsene bliver brugt til at låse låget til pianoerne, og dermed fik konservatoriet en smartere og billigere løsning, end de lige havde regnet med,” fortæller direktør Ronni Honoré fra Dansk Låse & Industrisikring, som har haft konservatoriet som kunde i mange år.

”De havde regnet med, at det ville blive en stor udskrivning at sikre pianoerne på en smart måde, så de er lykkelige for, at de har fået stoppet hærværket på en billig måde,” siger han.

En Salto hængelås med elektronisk adgangskontrol koster kun nogle tusinde kroner, og dem bruger konservatoriet nu til at sikre omkring 30 pianoer, der har en værdi på 900.000 kr. og helt op til næsten 1,5 mio. kr. stykket.

 

Uundværlig sparring

Det er Sanistål, der er eneforhandler af Saltos sikringsprodukter i Danmark, og derfor tog Ronni Honoré kontakt til sikringskonsulent Ivan Bjørn i Sanistål for at få hans input og hjælp til at finde den bedste løsning til Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

”Det er altid godt at brainstorme med Ivan og tale sagerne igennem, så vi er opmærksomme på mulige faldgruber. I min verden er Saniståls sparring uundværlig, og de går også altid meget ind i mine sager, hvilket er rigtig rart,” siger Ronni Honoré.

I sagen med musikkonservatoriet var det vigtigt at tale detaljerne igennem, for her skulle pianoerne ikke bare låses med en hængelås - man skulle også kunne følge med i, hvem der låste hængelåsene op med en hændelseslog.

”Musikkonservatoriet bruger allerede et andet adgangskontrolsystem til selve bygningen, og vores Salto-løsning skulle kunne virke sammen med de adgangskort, som de har i forvejen, så de ikke skulle til at have to kort. Men det er heldigvis så smart, at Saltos software kan tale sammen med deres nuværende kortsystem, hvilket Sanistål hjalp os med at integrere,” fortæller Ronni Honoré.

 

Store besparelser

Efter at musikkonservatoriet har fået elektroniske hængelåse fra Salto på deres pianoer har de opnået store besparelser på at få deres pianoer stemt og repareret.

”Hvis en amatør spiller løs på dyre koncert-pianoer, der er stemt til perfektion, kan det gå så galt, at hele indmaden skal udskiftes, og det kan koste op til 250.000 kroner. Det har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ofte været udsat for, men nu er det lykkedes at komme problemerne til livs,” fortæller direktør Ronni Honore fra Dansk Låse & Industrisikring.

Med Saltos elektroniske hængelåse med adgangskontrol har musikkonservatoriet kunnet begrænse adgangen til pianoerne. De ved præcis, hvem der har adgang, og kan i hændelsesloggen se, hvem der har låst

låget på pianoerne op. Og hvis en elev eller underviser stopper, som har et adgangskort til pianoet, kan man bare kode personen ud, så de ikke længere har adgang. 

”Konservatoriet oplever, at hængelåsene har haft en stor effekt, for lærere og elever er blevet meget mere bevidste om at passe godt på pianoerne og få låst dem godt af,” siger Ronni Honore.

Andre artikler

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.