Monter terrassebrædderne uden synlige skruehuller

Med specialværktøj fra CAMO får dine kunder det optimale udseende på terrassen uden synlige skruehuller eller skruer. Og afstanden mellem terrassebrædderne bliver samtidig helt ens.

Terrassemonteringsværktøjet fra CAMO er tømrerens og altmuligmandens smarte lille hjælper, når monteringen af terrassen skal have prikken over i’et.

Værktøjet sørger for, at du nemt kan sidemontere de tilhørende specialskruer i terrassebrædderne, så du undgår synlige skruehuller eller skruer, hvor det øverste af hovedet stikker op over brættets overflade.

Uanset om der er tale om ædeltræ,  komposit, PVC, eller nåletræstømmer får terrassen en flottere overflade og bliver samtidig mere behagelig at gå på med bare fødder, fordi der ikke er risiko for at træde på skruehoveder eller få splinter fra flossede borehuller op i foden.

 

Automatisk afstand mellem brædderne

Værktøjet sørger desuden for at afstanden mellem terrassebrædderne er helt ens hver gang, fordi den fungerer som en såkaldt ’ko’. På undersiden af CAMO terrassemonteringsværktøjet sidder nemlig to afstandsklodser, som sikrer at afstanden mellem brædderne altid er nøjagtigt 5 mm. eller 3,2 mm.

Afstandsklodserne skydes frem og tilbage, så det passer til brættets bredde. Er brættet mellem 81-125 mm i bredden skal man bruge CAMO Marksman Pro-NB. Er brættets bredde 129-148 mm, skal man benytte CAMO Marksman Pro.

Specialdesignede skruer

CAMO har specialudviklet undersænkede skruer – CAMO Hidden Fasteners - i størrelserne 4 x 48 og 4 x 60 til værktøjet. Skruernes design med gevind i begge ender sørger for, at brædderne bliver fastgjort ekstra godt. Samtidig er de syrefaste skruer i rustfrit stål garant for, at der ikke kommer rust på længere sigt.

Bruger man CAMO Marksman Pro-NB kan man kun anvende CAMO Hidden Fasteners, mens man tillige kan benytte andre typer skruer med CAMO Marksman Pro.

 

Så nemt bruger du CAMO

> Fastspænd CAMO på brættet

> Fat en skruemaskine og læg en skrue i hver af de to kamre

> Skru skruerne fast på begge sider af brættet i samme arbejdsgang

 

Enkle fordele

> CAMO anvendes til alle typer terrassebrædder

> Giver terrassen en flot finish

> Barfodssikrer overfladen

> Sikrer nøjagtig og ens afstand på 5 mm mellem terrassebrædderne

> Afstandsklodserne kan udskiftes med 3,2 mm afstandsklodser

Andre artikler

Pneumatisk rørsav er optimeret til rørsprængninger

Det primære formål med den mobile rørsav - PipeCut Air 360 fra Exact Tools – er, at den kan tages med ned i trange grøfter, hvor eksempelvis et vandrør er sprunget. PipeCut Air 360 er et pneumatisk værktøj, der ikke kører på elektricitet, og i kraft af dette og værktøjets generelle design, fungerer rørsaven fint under vand, hvor den nemt kan skære rør over. Rørsaven kan dog ligeledes anvendes ”på fast grund” som andre rørsave, hvis man har et par rørholdere (fx fra Exact) til at fiksere emnerne. Sikker, brugervenlig og effektiv rørsav Værktøjet behøver blot 20 cm frirum rundt om et rør for at den kan arbejde, hvilket sparer dig meget tid og bøvl med at fjerne sand, jord og grus. Både rørsaven og de medfølgende klinger har en lang levetid, garanterer Exact Tools, hvilket betyder, at du slipper for tidskrævende arbejdsstop. Dens olieforbrug er lavt, og der er således mange arbejdsgange gemt i en påfyldning. Som en ekstra sikkerhed kan værktøjet ikke starte, hvis olieniveauet er for lavt. PipeCut Air 360 er desuden et af markedets mest effektive, mobile rørsave, og den kan således overskære et 10” rør på under et minut. Saven og de forskellige savklinger kan skære i rør af både støbejern, cement, stål, plast og rustfrit stål med en diameter fra 100 mm – 360 mm. Find PipeCut Air 360 her>>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.