”Reolløsning og leveringsservices er med til at holde hjulene i gang”

Når antal af arbejdsopgaver stiger, øges forbruget af varer fra lageret, og det kan ende i adskillige tidskrævende besøg i byggemarkedet. Sådan husker tømrermester Emil Bergstrøm Hansen også hverdagen, indtil han fik Sanistål til at stå for opfyldning af varelageret.

Da tømrermester Emil Bergstrøm Hansen startede sit enmandsfirma EBH Byg op for 11 år siden på Vestsjælland, var det nok ikke med tankerne om, hvilket eksternt firma han kunne få til at fylde reolerne op med værktøj og forbrugsvarer på jævnlig basis.

Men forretningen voksede støt og tæller i dag over 20 mand, som hver dag fylder bilerne med store mængder værktøj og hjælpemidler, inden de drager ud til deres talrige renoveringsopgaver, ny- og tilbygningsopgaver samt ejendomsvedligehold i hele Sjælland.

Tempoet og forbruget er højt, så et samarbejde med Sanistål lå lige til højrebenet.

 

Altid fyldte reoler

EBH Byg benytter sig af servicen Refill, hvor en fast tilknyttet Sanistål-rådgiver uge efter uge sørger for, at reolerne i lageret er fyldte.

”Klavs (fra Sanistål, red.) kommer selv og tjekker hylderne og sætter varer op, så vi skal ikke gøre noget, og det er virkelig dejligt. Drengene møder ind hver morgen og tager bare, hvad de skal 

 

bruge til dagens opgaver. Selvom vi bestræber os på at planlægge os ud af det, har vi også brugt natleveringsservicen et par gange, hvor materialet er leveret morgenen efter,” forklarer Emil Bergstrøm Hansen.

 

Overlader flere serviceopgaver til Sanistål

Tømrerfirmaet bruger også Sanistål til andre serviceopgaver, der hjælper i hverdagen:

”Vores flow går stærkt, så det skal vores samarbejdspartner også kunne. Derfor er det fedt at have en partner som Sanistål, hvor det bare fungerer. De er med til at drive hjulene,” siger den 32-årige tømrermester glad.

 

Spar tid og penge med Services

> Refill: Sammen med dig fastlægger vi det sortiment, du har brug for. Vi opstiller reoler, som vi fylder op med aftalte intervaller.

> Natlevering: Varerne leveres hos dig eller ved en af vores Sanistål-butikker senest kl. 06.30.

> Sanistål tilbyder desuden et tocifret antal leveringsmetoder. Tryk på fanebladet 'Services' på hjemmesiden og se dem alle.

Andre artikler

Refill holder styr på dit lager

Refill er navnet på Carl F’s smarte og fleksible service, der holder dit lager opdateret. Carl F – en del af Sanistål opstiller gratis reoler på dit lager, og i samarbejde med en salgskonsulent bestemmer du, hvilke varer, der altid skal være på hylderne, og hvor ofte inventaret skal tjekkes og opdateres. ”Det er en gratis service til vores kunder, som betyder, at de sparer tid og bekymringer. Og så kan de nøjes med en leverandør til alle deres varer,” forklarer salgskonsulent Bo Krogsgaard Andersen om reolkonceptet. En gang om ugen kører han ud Lejerbos afdelinger 2 og 44 i Hvidovre, hvor ejendomsserviceteknikker Mikael Nielsen har huseret i snart 15 år. Sammen bruger de et kvarter på at undersøge, hvad Mikael Nielsens lager mangler i denne uge, så han effektivt kan holde afdelingernes cirka 1.200 lejemål kørende.   ”Sparer sindsygt meget tid” Mikael Nielsen står for boligselskabernes daglige indkøb af varer. Han tager ligeledes ud til lejlighederne og reparerer eller skifter alt fra elinstallationer til toiletter. Og så er han meget begejstret for Refill-konceptet. ”Før jeg for et par år siden blev uddannet til ejendomsserviceteknikker og før Refill, skulle jeg have fat i mange forskellige leverandører og eksterne firmaer, både til at få fat i reservedelene og til at udføre opgaverne. Nu ligger reservedelene på hylderne, og jeg kan lave det hele selv. Det kan ikke blive nemmere, og jeg sparer sindsygt meget tid med Refill,” lyder det begejstret fra Mikael Nielsen.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.