Fleksible leveringsmuligheder er uvurderlige

”Natlevering betyder ALT, det gør Sanistål til en optimal samarbejdspartner for os”. Så bombastisk lyder udmeldingen fra Dennis Rindom, der er værktøjsansvarlig hos entreprenørfirmaet Kentto. Heldigvis er servicen tilgængelig, og det er til stor glæde for Kentto, der er afhængige af muligheden.

Sikkerhedsbriller, handsker, klinger, bor, hobbyknive, sikkerhedssko, hjelme, søm og skruer. Listen over billige, men vigtige småting, som de 30 medarbejdere hos entreprenørfirmaet Kentto hver dag forbruger i stor stil, er lang.

Det billige materiel stiger dog markant i pris, hvis medarbejderne skal bruge arbejdstiden på at køre til byggemarkedet i tide og utide for at holde biler og værktøjskasser fyldte. For det skal de være - hver dag.

Løsningen ligger i Saniståls natleveringsservice.

 

Kan bestille sent og få varerne næste morgen

”Drengene kommer hjem og henter, hvad de skal bruge, og hvis de mangler noget, så går jeg i webbutikken og bestiller, så det er fremme næste morgen. Jeg kan bestille materialer på webbutikken til sent på eftermiddagen, og stadig have det leveret på adressen næste morgen, så drengene kan komme afsted med det samme. Det er faktisk super godt,” forklarer Dennis Rindom, der er ansvarlig for at værktøj og tilbehør altid er opdateret hos Kentto.

Med natleveringsservicen kan han få mangellisten fra kollegerne om eftermiddagen, når de vender hjem fra opgaverne, og stadig have fyldte biler og værktøjskasser næste morgen kl. 6.30.

 

Kemi med salgskonsulent er også afgørende

Kentto har mange opgaver på hele Sjælland, og senest har de været beskæftiget med råhusentreprisen på et 6000 m2 kontorbyggeri i Hørsholm, jord-, kloak- og betonarbejde for 38 nye boliger på Amager, renovering af en bro på Stevns og mange andre opgaver

Når det virkelig har brændt på, har entreprenørfirmaet enkelte gange benyttet sig af hasteservicen FlexBox, hvor Sanistål med meget kort varsel leverer varer direkte på byggepladsen, på lageret eller hvor det måtte give mening for kunden.

De forskellige services er vigtige, og det samme er kemien og samarbejdet med Saniståls faste kunderådgiver, fastslår Dennis Rindom.

”Jeg ringer ofte sammen med Klavs (Saniståls salgskonsulent, red.) i dagligdagen og får hjælp til at finde produkter og priser. Det har meget at sige, at man kan sammen. Somme tider står han næsten på hovedet for os, så vi er meget tilfredse,” slutter Dennis Rindom.

 

Se vores mange leveringsmuligheder her 

Dato: 15. oktober 2018
Emne: Refill, App, Webbutik, E-handel, Distribution, FlexBox
Produktkategori: Kemi og forbrugsvarer, Befæstelse, Værktøj

Andre artikler