Vi bliver meget mere effektive

Koed Tømrer- og Byggeforretning øger effektiviteten ved at bruge flere af servicekoncepterne fra Sanistål. Blandt andet Refill og elektronisk dataoverførsel sparer virksomheden for tid og penge.

Når tømrersvendene møder ind om morgenen hos Koed Tømrer- og Byggeforretning, kan de med det samme fylde deres biler med de forbrugsvarer, som de får brug for til dagens opgaver. Virksomheden har i en årrække brugt Refill, som er en smart og fleksibel service, der holder lageret opdateret. Sanistål stiller gratis reoler op på lageret og i samarbejde med en salgskonsulent har Koed Tømrer- og Byggeforretning sammensat, hvilke varer, der skal være på hylderne.

”Lageret bliver løbende fyldt op af Saniståls salgskonsulent. Det betyder, at vores svende altid har adgang til de forbrugsvarer, som de skal bruge, og de skal ikke bruge tid på selv at handle den slags,” siger Kasper Bang, der ejer Koed Tømrer- og Byggeforretning.

 

Letter papirarbejdet

Elektronisk udveksling af dokumenter som fx ordrer, fakturaer og prisfiler er et andet servicekoncept fra Sanistål, som effektiviserer arbejdsgangene i Koed Tømrer- og Byggeforretning.

”Vi skal ikke selv bruge tid på at indscanne fakturaer fra Sanistål i vores system. Fakturaerne kommer i en fil, som let kan indlæses i vores system og derefter lægges ud på de respektive byggeprojekter. Det giver os en masse fordele, at alle oplysningerne ryger direkte ind i vores økonomisystem. Det sparer os for en masse tid, og gør det supernemt at lave fakturaer til vores kunder,” siger Kasper Bang.

Når svendene er ude på opgaver, registrerer de via deres mobiltelefon, hvor mange timer og hvilke produkter de bruger på de enkelte sager. Registreringen ryger direkte ind i økonomisystem, og det letter i den grad papirarbejdet i virksomheden.

”Det gør det utroligt let for os at lave fakturaer på de forskellige sager. Vi har alle varetekster fra Sanistål inde i vores system, og derfor skal vi ikke bruge tid på at taste den slags ind, ligesom vi minimerer risikoen for fejl,” siger Kasper Bang.

Andre artikler

International pris til Sanistål

  Saniståls online løsninger, der består af koncernens websites, webshop og app’s, er bygget i Umbraco, der er et af de mest udbredte web-systemer i verden med flere end 400.000 installationer. Ved den årlige Umbraco-konference, Codegarden, blev Sanistål belønnet med den internationale Umbraco Award i kategorien Best Technical Solution. Sanistål vandt prisen sammen med konsulenthuset Vertica, der har skabt løsningen sammen med Saniståls egne udviklere. Om baggrunden for, at Sanistål og Vertica vandt prisen, siger juryen: ”Mængden af integrationer er imponerende, og juryen var overrasket over, hvor godt Umbraco-løsningen er blevet integreret med andre systemer. Hastigheden er fantastisk, selvom det er en ret kompleks løsning. Det er blevet løst elegant.” I Sanistål er e-handels- og marketingdirektør Claus Ejlertsen både glad for prisen og for den digitale løsning, der virkelig har skabt resultater, siden den blev re-designet i 2016. Kunderne har taget utrolig godt imod de nye digitale services, og omsætningen er steget med 26 pct. inden for et år. ”Vi har stort fokus på at understøtte vores kunder med digitale services, der kan effektivisere deres dagligdag. Med de nye onlineløsninger bringer vi disse services helt ud til kunderne, ligesom de får en mere brugervenlig og effektiv oplevelse, når de skal handle. Og netop den gode tekniske løsning er fundamentet for, at vi har kunnet udvikle vores e-handelsforretning så kraftigt gennem det seneste år,” siger Claus Ejlertsen. I Vertica er der også stor stolthed over at have modtaget Umbraco-awarden, og ifølge adm. direktør og partner, Jeppe Hansen, er det ikke tilfældigt, at Vertica har fået tildelt prisen sammen med Sanistål. ”Sanistål er en ambitiøs virksomhed, der vil tilbyde sine kunder det ypperste. Kunderne er langt fremme i forhold til at handle via mobiltelefoner og tablets. For at være konkurrencedygtige, er det derfor afgørende for Sanistål at være tekniske frontløbere,” siger Jeppe Hansen.

Refill holder styr på dit lager

Refill er navnet på Carl F’s smarte og fleksible service, der holder dit lager opdateret. Carl F – en del af Sanistål opstiller gratis reoler på dit lager, og i samarbejde med en salgskonsulent bestemmer du, hvilke varer, der altid skal være på hylderne, og hvor ofte inventaret skal tjekkes og opdateres. ”Det er en gratis service til vores kunder, som betyder, at de sparer tid og bekymringer. Og så kan de nøjes med en leverandør til alle deres varer,” forklarer salgskonsulent Bo Krogsgaard Andersen om reolkonceptet. En gang om ugen kører han ud Lejerbos afdelinger 2 og 44 i Hvidovre, hvor ejendomsserviceteknikker Mikael Nielsen har huseret i snart 15 år. Sammen bruger de et kvarter på at undersøge, hvad Mikael Nielsens lager mangler i denne uge, så han effektivt kan holde afdelingernes cirka 1.200 lejemål kørende.   ”Sparer sindsygt meget tid” Mikael Nielsen står for boligselskabernes daglige indkøb af varer. Han tager ligeledes ud til lejlighederne og reparerer eller skifter alt fra elinstallationer til toiletter. Og så er han meget begejstret for Refill-konceptet. ”Før jeg for et par år siden blev uddannet til ejendomsserviceteknikker og før Refill, skulle jeg have fat i mange forskellige leverandører og eksterne firmaer, både til at få fat i reservedelene og til at udføre opgaverne. Nu ligger reservedelene på hylderne, og jeg kan lave det hele selv. Det kan ikke blive nemmere, og jeg sparer sindsygt meget tid med Refill,” lyder det begejstret fra Mikael Nielsen.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.