Sanistål er altid lige ved hånden

I STB Byg er der styr på tingene på byggepladsen. Virksomheden bruger både Saniståls containerløsning, Refill og app, og det er med til at øge overblikket og effektiviteten.

Med Saniståls containerløsning kan man bringe lageret af forbrugsvarer helt ud på byggepladsen, og det er der ifølge tømrerformand Kent Lindskjold fra STB Byg flere fordele ved:

”Vi er på en stor byggeplads, så vi aftager mange produkter fra Sanistål, men med containerløsningen har vi et lager lige ved hånden, og vi løber ikke pludselig tør for forbrugsvarer. Der er styr på tingene, hvilket ville være svært, hvis vi skulle have varerne med i vores biler,” siger Kent Lindskjold.

Tilmed er containeren isoleret, og der er varme og lys i den.

”Det er dejligt, for så tager produkter som fugemasse og lim ikke skade, hvis der er frostvejr udenfor. Containeren kondenserer ikke, når det skifter mellem koldt og varmt vejr, og derudover er varerne låst godt inde,” siger han.

 

Reoler skaber overblik

STB Byg bruger Saniståls Refill leveringskoncept i containeren, hvor Saniståls stiller gratis reoler til rådighed. Reolerne skaber overblik over varerne i containeren, og gør det nemt at fylde hylderne op, når det er nødvendigt.

Med Refill leveringskonceptet kan kunden vælge, om de selv vil stå for bestilling af nye varer, eller om Saniståls salgskonsulent skal gøre det automatisk. STB Byg har valgt en løsning, hvor tømrerformand Kent Lindskjold selv står for bestillingen af varerne.

”Det går hurtigt og nemt, for jeg bruger Saniståls app, hvor jeg bare kan scanne stregkoderne ind på min telefon. Det virker rigtig godt og er virkeligt effektivt, så håndteringen af forbrugsvarer er ikke noget, som vi spilder en masse tid på, ” siger han.

Andre artikler

Refill holder styr på dit lager

Refill er navnet på Carl F’s smarte og fleksible service, der holder dit lager opdateret. Carl F – en del af Sanistål opstiller gratis reoler på dit lager, og i samarbejde med en salgskonsulent bestemmer du, hvilke varer, der altid skal være på hylderne, og hvor ofte inventaret skal tjekkes og opdateres. ”Det er en gratis service til vores kunder, som betyder, at de sparer tid og bekymringer. Og så kan de nøjes med en leverandør til alle deres varer,” forklarer salgskonsulent Bo Krogsgaard Andersen om reolkonceptet. En gang om ugen kører han ud Lejerbos afdelinger 2 og 44 i Hvidovre, hvor ejendomsserviceteknikker Mikael Nielsen har huseret i snart 15 år. Sammen bruger de et kvarter på at undersøge, hvad Mikael Nielsens lager mangler i denne uge, så han effektivt kan holde afdelingernes cirka 1.200 lejemål kørende.   ”Sparer sindsygt meget tid” Mikael Nielsen står for boligselskabernes daglige indkøb af varer. Han tager ligeledes ud til lejlighederne og reparerer eller skifter alt fra elinstallationer til toiletter. Og så er han meget begejstret for Refill-konceptet. ”Før jeg for et par år siden blev uddannet til ejendomsserviceteknikker og før Refill, skulle jeg have fat i mange forskellige leverandører og eksterne firmaer, både til at få fat i reservedelene og til at udføre opgaverne. Nu ligger reservedelene på hylderne, og jeg kan lave det hele selv. Det kan ikke blive nemmere, og jeg sparer sindsygt meget tid med Refill,” lyder det begejstret fra Mikael Nielsen.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.