Lagerautomater har åbent døgnet rundt

Saniståls StockMaster-automater har for alvor gjort sit indtog hos Lantmännen Schulstad, der hermed har fundet et lagerstyringsstyringskoncept, som passer virkelig godt til virksomheden.

I Lantmännen Schulstads bageri i Hvidovre kører produktionen døgnet rundt. Det stiller krav til lageret af forbrugsvarer, for medarbejderne skal helst have adgang til det, som de har brug for døgnet rundt.

”Tidligere kunne medarbejderne ikke få udleveret forbrugsvarer og forskellige værktøjer om natten og i weekenden, hvor lageret var lukket. Det var stressende, og derfor hamstrede de ofte batterier, handsker, bor osv. for at undgå at løbe tør, for det kunne i værste fald betyde, at produktionen måtte holde stille,” fortæller Kenneth Staal, der er teknisk chef på bageriet.

 

StockMaster var løsningen

For tre år siden fandt han en løsning på udfordringerne, da Sanistål præsenterede ham for deres lagerstyrings- og optimeringskoncept StockMaster. Det består af vendingautomater, hvor medarbejderne selv kan trække forbrugsvarer. Samtidig sikrer en særlig software, at der sker automatisk registrering, genbestilling og genopfyld af varerne.

”StockMaster har åbent døgnet rundt, og mine folk har altid adgang til det, som de skal bruge. Dertil bliver automaterne automatisk fyldt op af Sanistål, så det skal vi heller ikke bekymre os om. Det er virkelig smart,” siger Kenneth Staal.

 

Reducerer forbruget

Bageriets første StockMaster blev fyldt op med mere værdifulde forbrugsvarer som fx batterier og bor. Især batterierne fyldte meget i automaten i begyndelsen, men sådan er det ikke længere.

”Vores forbrug af batterier faldt drastisk, da vi fik StockMaster, og vi har også reduceret forbruget af fx handsker. Det er nok mest, fordi vi helt undgår svind, når StockMaster holder øje med vores forbrug,” forklarer Kenneth Staal.

I samarbejde med Sanistål fandt han frem til, hvilke produkter, der så kunne komme på hylderne i automaten, når nu batterierne ikke behøvede at fylde noget særligt. Det gav fx plads til, at medarbejderne også kunne hente en skruetrækker, en tang o.lign. i automaten.

 

Værktøjsdeling af håndværktøj

”Udover vores forbrug af varer bliver reduceret, og vi aldrig løber tør for varer, så letter indførelsen af StockMaster også i høj grad vores lagermands arbejde. Vi optimerede på mange parameter ved at få StockMaster,” siger Kenneth Staal.

Derfor har han løbende udvidet antallet af automater og er snart oppe på i alt fire styk.

”Vi har en maskine med almindeligt håndværktøj som boremaskiner, vinkelslibere osv., hvor medarbejderne kan låne det i maskinen og lægge det tilbage efter brug. Det har reduceret vores indkøb af håndværktøj, og vi har fået styr på, hvem der har lånt hvad,” siger Kenneth Staal.

 

Derudover har bageriet også fået en automat til kemiprodukter, og endnu en automat til forbrugsprodukter er på vej.

”Vi har en løbende dialog med Sanistål, og vi holder bl.a. statusmøder og gennemgår data på, hvilke produkter, der bliver brugt, og om der er nogle produkter, der skal skiftes ud til fordel for andre. Det følger Sanistål op på, så vi hele tiden har den optimale løsning,” siger han.

 

Læs mere om StockMaster vendingautomaterne her >>

__________

Vidste du?

Lantmännen Schulstad bruger også Saniståls andet lagerstyringskoncept, EasySupply. Læs her, hvordan det koncept har givet deres lagermand frihed til at gå ned i tid >>

Andre artikler

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.