Ny serie af akku-værktøj er i en klasse for sig

Makita står bag en ny serie af 18V akku-maskiner, der til trods for lav vægt og størrelse giver masser af kraft og styrke. De er naturligvis kompatible med det eksisterende 18V system fra Makita, så du ikke skal købe nye ladere og batterier.

Spørger du ældre håndværkere, vil nogle givetvis hævde, at håndværk i gamle dage var meget hårdere end i dag. På nogle punkter har de sikkert ret, på andre ikke.

Skruearbejde med en almindelig håndskruetrækker tog eksempelvis længere tid og de mange vrid var fysisk belastende i forhold til en skruemaskine. I dag er håndværktøjet lettere, men akkorden i arbejdet er mange steder blot steget i takt med den teknologiske udvikling.

Så hvis du i dagens Danmark arbejder som tømrer, snedker, gulvlægger, smed, murer, VVS’er eller noget lignende, så er der med garanti også dage, hvor du kan mærke kroppen – moderne hjælpemidler eller ej. 

Netop derfor er den nye 18V Compact-serie af akku-maskiner fra Makita en god nyhed for dig og dine kollegaers arbejdsmiljø.

 

Mindre og lettere maskiner, samme styrke

18V Compact-serien indeholder ifølge Makita værktøj til mere end 175 forskellige formål, men seriens største fordel er styrke i forhold til størrelse.

De nye, kulfrie 18V akku-maskiner har lige så meget power, som de almindelige 18V maskiner, men vægten, størrelsen og håndteringen er som du kender det, fra de mindre 12V maskiner. De batteridrevne værktøj er derfor de mest kompakte og letteste akku-maskiner i 18V-kategorien til dato. Batterier og ladere passer desuden stadig til Makitas øvrige 18V-system og vice versa.

Maskinernes kompakte størrelser og høje styrker gør dem velegnede til et utal af opgaver, der kræver hurtigt og effektivt værktøj – selv på de mest utilgængelige steder. I serien finder du indtil videre en kompakt og let bajonetsav, borehammer, slagskruetrækker og slagnøgle.

 

 

Find de nye 18V akku-maskiner her >>

Andre artikler

Pressværktøj med pistolgreb letter arbejdsgangen

Det nyeste pressværktøj fra Ridgid - RP 240 - er håndholdt, mobilt og ikke mindst nemt at bruge. Samtidig er det behageligt at benytte grundet sin lave vægt og pistolgrebet, hvilket er særligt interessant for dig, der har en arbejdsdag med mange samlinger af rør. Pressværktøjet, der fås med V-kæber eller uden kæber, presser uden problemer metalrør med en omkreds på op til 35 mm. Er der tale om PEX/flerlags, hedder tallet 32 mm. 10% lettere end forgængeren RP 240 er en del af Compact-pressværktøjsserien fra Ridgid, og producenten har lagt sig i selen for at frembringe et pressværktøj, som er optimalt til dig, der dels laver mange press i løbet af en arbejdsdag og dels laver press på trange og svært tilgængelige steder. Værktøjet er således blevet 15% mindre og 10% lettere end forgængeren, RP 210-B. Foruden fordelene i ergonomien, så har RP 240 en Bluetooth-opkobling, og via den gratis Ridgidlink-app kan du blandt andet se total antal press foretaget, daglig tælling af press, info om serviceinterval, batteristatus eller finde nærmeste servicecenter. Og når det drejer sig om dyre, årlige serviceeftersyn, så kan du ånde lettet op og spare både penge og bekymringer. Ridgid oplyser, at RP 240 har 32.000 cyklusser i sig, inden et serviceeftersyn er nødvendigt. Værktøjet kommer også i en inline version (RP 241), hvor du kan åbne presskæben og skubbe udløseren med samme hånd, hvilket både sparer tid og kræfter og generelt er en stor fordel, når arbejdet foregår i strakt arm. Find Ridgid RP 240 her>>
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.