Et stærkt samspil mellem produkt og teknologi

Lagerstyringen er blevet supereffektiv, efter Skyways Technics indførte Sanistål-konceptet StockMaster. Konceptet har givet store tidsbesparelser flere steder i virksomheden.

Før i tiden var lageret en flaskehals i virksomheden Skyways Technics i Sønderborg, som arbejder med reparation og vedligeholdelse af fly og flyreservedele. Mekanikerne stod i kø for at få udleveret hjælpematerialer og værnemidler af lagerpersonalet.

”Det koster jo penge, når vores mekanikere står stille, og derfor begyndte vi at undersøge, om der ikke var nogle andre muligheder. Vi kan ikke bare lade hjælpemidlerne være frit tilgængelige, da vi er underlagt nogle skrappe sikkerhedskrav, men vi tænkte, at der måtte findes noget teknik, som kunne understøtte os,” siger Kieran Wandahl Lass, Business Development Director i Skyways Technics.

 

Bedre end forventet

Virksomheden begyndte at afsøge markedet for vendingautomater, og besluttede sig for Saniståls StockMaster koncept, som består af vendingautomater placeret i selve produktionen, så medarbejderne selv kan trække forbrugsvarer uden at skulle på lageret. Samtidig sikrer en særlig software, at der automatisk sker registrering, genbestilling og genopfyld af varerne.

 

”Samtidig har det optimeret vores processer i produktionen, for mekanikerne skal ikke længere gå på lageret og stå i kø for at få udleveret de rigtige værnemidler. Det klarer de selv i automaterne. Medarbejderne er meget positive overfor løsningen, for der er styr på tingene, og vi løber aldrig tør,” siger Kieran Wandahl Lass.

En vigtig sidegevinst er også, at Skyways Technics med StockMaster-konceptet har bremset svind af produkterne.  ”Vi er 60 mand i produktionen, men vi har mange forskellige personer igennem vores produktion alt efter opgaverne. Tidligere havde medarbejderne fri adgang til lageret om natten, hvilket indimellem gav os et stort svind. Med StockMaster ved vi præcis, hvem der har brugt hvad, og så forsvinder der ikke pludselig 200 batterier eller lignende på en nat,” siger Kieran Wandahl Lass.

 

Læs mere om vendingautomater og StockMaster her >>

Dato: 14. juni 2018
Emne: StockMaster

Andre artikler