Fandt 300 timers ekstra produktionstid

Der var hurtig gevinst, da Broen A/S fik besøg af Sanistål. På blot en enkelt dag fandt de 300 timers ekstra produktionstid ved at få en CNC-maskine til at køre hurtigere og bedre.

Hvis maskinerne ikke kører effektivt nok, kan det i sidste ende betyde, at man må takke nej til ordrer. Det var præcis den udfordring Broen A/S stod med, da de havde flere ordrer end maskintimer til rådighed på deres avancerede Buffoli CNC-maskine.

”Det nævnte jeg en dag for Saniståls produktspecialist Ulrik Kirk Boesen, der leverer størstedelen af det stål, som vi bruger på maskinen. Han fortalte, at Sanistål tilbyder hjælp til optimering af produktionsprocesser i samarbejde med DAMRC, og at de sikkert kunne løse problemet ved at få maskinen til at køre bedre,” siger Jakob Jensen, Supply Chain Director i Broen A/S.

Virksomheden er kendt for sin førende rolle inden for intelligente flow control løsninger og tilbyder et bredt udvalg af rørsystemer, fittings og ventiler i forskellige materialer og teknologier.

 

Gevinst med det samme

Sanistål er sammen med DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) specialister i at løse teknologiske udfordringer, og de ved, hvad der skal til for at få maskiner til at køre hurtigere og bedre. Jakob Jensen tog chancen og inviterede dem inden for på Broen A/S.

Efter et opstartsmøde, hvor de i fællesskab gennemgik processerne ved maskinen, gik de i gang med selve målingerne på maskinen. Det foregår med flere sensorer placeret på maskinen, og ud fra maskinens svingninger kan de finde frem til, ved hvilket omdrejningstal og tilspænding maskinen bearbejder materialerne mest effektivt.

 

”Ved bare at indstille maskinen anderledes kunne vi få 300 timers ekstra produktionstid om året. Det er virkelig en hurtig gevinst, og jeg blev overrasket over, at der var så meget at hente på bare et enkelt emne, og at de kunne finde så stort et optimeringspotentiale på bare en enkelt dag hos os,” siger Jakob Jensen.

Han anslår, at værdien af en enkelt produktionstime på maskinen er 1.000 kr., og dermed hentede Broen A/S 300.000 kr. ved at have Sanistål og DAMRC på besøg en enkelt dag. Dertil bliver kostprisen pr. emne mindre, når bearbejdningstiden bliver kortere, værktøjet lever længere, og der er færre maskinstop.

 

God dialog

Jakob Jensen er meget begejstret for den gode dialog, som både han og produktionsfolkene ude ved maskinen havde med Sanistål og DAMRC.

”Vi har nogle meget erfarne medarbejdere i produktionen, og de tager det ikke nødvendigvis for gode vare, hvis der kommer nogen og siger, at de skal ændre den måde, som de gør tingene på. Men Sanistål og DAMRC havde en meget faktuel tilgang til tingene, og de inddrog produktionsfolkene helt fra starten, så de accepterede med det samme, at de skulle ændre på hastighederne. Jeg tror faktisk, at de syntes, at det var en spændende proces at være en del af,” siger Jakob Jensen.

Totalt set er der omkring 6.000 produktionstimer i en Buffoli CNC-maskine, og Broen A/S har nu øget det med 300 timer ved at optimere på et enkelt emne. Men det skal ikke slutte her. ”Vi er meget positive overfor samarbejdet med Sanistål, og derfor vil vi nu forsøge at optimere på yderligere to emner sammen med dem. Vi håber, at det kan give et ligeså godt resultat,” siger Jakob Jensen.

 

Hvis du vil høre mere om mulighederne for proces- og kompetencehjælp, kan du kontakte vores erfarne stålspecialister og få mere information om dine muligheder:

 

Se hele sortimentet af stål her >>

__________

Fakta:

Saniståls specialister samarbejder med DAMRC om i fællesskab at tilbyde proces- og kompetencehjælp til Saniståls kunder inden for den spåntagende industri.

Sammen kan de hjælpe til, at kunderne opnår:

  • Reduceret værktøjsspild
  • Produktivitetsforøgelse
  • Minimering af bearbejdningstiden.

 

Andre artikler

Savning af konstruktionsstål – klar til brug

Lad Sanistål klare savning af dit stål og få det leveret på afkortet mål, pakket, mærket og med dokumentation klar til brug. Du kan også få leveret bjælker, der er savet i smig.  Vi lagerfører et komplet program i kvaliteterne S235, S275 og S355. Få dag til dag levering af stål savet i korrekte længder og klar til brug. Vi saver: Bjælker i emner med: Tværmål op til 600x300 mm Længder op til 18.000 mm Bjælker kan også saves i smig. Koldtformede og varmtformede firkantrør i emner med: Tværmål op til 400x400 mm Længder op til 12.000 mm Optimér dit byggeprojekt Når du overlader saveopgaverne til Sanistål, sparer du tid og optimerer processerne omkring dit byggeprojekt. Det giver dig mulighed for at: Fokusere på de opgaver, der skaber værdi for jeres forretning Effektivisere byggeprojektet og øge jeres konkurrencekraft Undgå flaskehalse og optimere jeres forretning Læs mere om dine savemuligheder her >>  
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.