Wavin introducerer ny rendestensbrønd der sikrer optimalt vandmiljø

Wavin sætter nye standarder for drift af spilde- og regnvandssystemer med den ny Rendestensbrønd PLUS, der er nem at montere og vedligeholde.

Sand, løvfald og plastik er nogle af de største forhindringer for et rent vandmiljø. I Danmark er særligt løvfald en af de hyppigste årsager til overløb og tilstopning i kloakker. Det problem vil Wavin nu til livs med introduktionen af den nye Rendestensbrønd PLUS, der med innovative teknologier og brugervenlige løsninger sætter vandmiljøet i fokus.

Unik miljøsikring
Rendestensbrønd PLUS er unik, fordi den opfanger endnu mere sand, løvfald og plast end en normal brønd. Det skyldes et indbygget 360° konisk filter og vandlukke, der opfanger affald og restprodukter.

Brønden er udstyret med en glat inderside, der får sedimenter til at glide ned i den skålformede bund i stedet for at sætte sig fast i afløbsrøret. Bundens udformning sikrer desuden en udtømning af mere end 95% af samtlige sedimenter og flydematerialer ved rensning. Rendestensbrønd PLUS er dermed en løsning, hvor teknologi og design beskytter den omgivende natur og vandmiljøet.

Nem at håndtere – og oplagt at vælge
Også i materialevalget er Rendestensbrønd PLUS miljøvenlig, da den er lavet af genanvendelig polypropylen (PP), hvilket desuden gør den meget let at løfte og transportere. Brønden kan derfor let håndteres af én person og hurtigt installeres uden brug af løfteudstyr. De integrerede greb og den udvendige flade bund gør håndtering og installation ekstra nem. Ligeledes gør brøndens fodstøtter det nemt at fastholde brønden i den korrekte placering ved tildækning.

Derudover kan brønden nemt forlænges som resten af Wavins brøndprogram med det korrugerede opføringsrør. Wavins nye Rendestensbrønd PLUS er derfor et oplagt valg, hvis man ønsker at investere i et rent og optimalt vandmiljø på en let og sikker måde.

Særlige fordele ved Wavin Rendestensbrønd PLUS:

  • 360° konisk filter
  • Styret indføring af spuleslange i afgangsrør
  • Udført i genanvendelig polypropylen (PP)
  • Ekstra nem installation - ergonomisk og brugervenlig
  • Kompatibel med resten af Wavins brøndprogram

Andre artikler

Minimér risikoen for oversvømmede kældre med UNILIFT-pumper fra Grundfos

Vejrudsigten siger oftere og oftere kraftigt regnskyl eller decideret skybrud, og her kræver det sin pumpe at sikre kælderen mod vand. Grundfos har flere løsninger til formålet, bl.a. UNILIFT CC7 A1 med vippearm eller UNILIFT CC7 M1 med LLC1000W-styring. En pumpe, der er dimensioneret til størrelsen på din kælder, kan sikre dig mod de ofte store materielle omkostninger, som kan følge i kølvandet på en oversvømmelse. Indstil selv, hvornår pumpen skal begynde at pumpe En CC7 M1-pumpe installeret med en LLC1000W styring reagerer på opstigende vand i kælderen. Den kan starte udpumpningen ved den væskedybde, som du definerer ved at afkorte elektroderne på styringen. Med CC7 A1-pumpen med vippearm kan du sænke startpunktet for pumpen, så den fx starter ca. 21 cm over bunden af brønden. Du kan sænke niveauet yderligere, hvis du fjerner risten fra CC-pumpen. Her kan den allerede starte ved 5 mm vanddybde, enten ved at aktivere svømmeren (holde den i startposition) eller ved at have elektroderne forbundet, så pumpen kører. Og med risten afmonteret kan pumpen pumpe ned til 3 mm vanddybde. Vær dog opmærksom på, at ristens egenskab med at filtrere elementer i vandet kan påvirke pumpens effektivitet, når du fjerner risten. Pakkeløsning gør det nemt Hvis du ikke i forvejen har nogle af de produkter, som skal bruges til at sikre kælderen mod oversvømmelse, har Grundfos samlet alt det, du skal bruge, i en nem pakkeløsning. Løsningen hedder MULTIBOX og er en komplet enhed bestående af en UNILIFT CC7-A1 pumpe, slange og kobling, hvor kassen i sig selv faktisk kan fungere som filter for pumpen.   Find sortimentet her>>

Rør fra Wavin yder skjulte kvaliteter i væg og under gulv

Når du skal transportere vand for dine kunder inde i deres bygninger, er det brede sortiment af produkter fra Wavin et oplagt valg. Her kan du nemlig få alle produkterne til opgaven fra én og samme leverandør, hvilket giver større sikkerhed for at systemet fungerer optimalt. Produkterne fra Wavin spænder lige fra Soft-rør, Pex-One-rør og Alupex-rør til gulvvarmerørene PE-RT Pro3. Seneste tilføjelse i sortimentet er PE-RT Pro 5-gulvvarmerøret, som kan bruges i alle typer gulve, uanset om det er til lette gulvkonstruktioner eller betongulv. Gulvvarmerør i holdbart materiale Ingen af dine kunder ønsker utætte systemer, der indeholder vand. Og slet ikke de skjulte af slagsen, hvor fejl ofte først viser sig, når skaden er blevet stor og meget omkostningsfyldt. Serien af PE-RT-rør til gulvvarmesystemer er det holdbare og sikre valg, når du som VVS-installatør kræver både høj kvalitet og nem og hurtig installation. Du kender givetvis allerede Wavin PE-RT Pro3-gulvvarmerør, der er et tre-lags gulvvarmerør med en udvendig iltspærre. Som navnet antyder, er det fremstillet i PE-RT-materiale (Polyethylen Raised Temperature), hvilket giver røret en større holdbarhed over for varme, og dermed gør den særligt egnet til varmeinstallationer. Nu har du også mulighed for at tilbyde dine kunder en endnu mere holdbar variant, Pro5-gulvvarmerøret. Røret består af fem lag PE-RT-materiale med indvendig iltbarriere, der er placeret i midten af rørvæggen. Placeringen af iltbarrieren betyder, at den er godt beskyttet mod fysisk beskadigelse. Minimumsbukkeradiussen hedder 5 x udvendig diameter for både PE-RT Pro3 og Pro5. Og for begge rør har du mulighed for at få dem i dimensionerne Ø16 mm og Ø20 mm.  

NY generation udskillere fra Wavin tåler trafiklast

Der er kommet en ny generation af omkostningsvenlige og robuste fedtudskillere fra Wavin på markedet. Wavin EuroREK og Wavin EuroREK/Omega er fedtudskillere, der er med til at rense fedtholdigt spildevand fra f.eks. køkkener i restauranter, hoteller og grillbarer. De nye fedtudskillere opfylder kravene i standarden EN1825 for fedtudskillere. De nye Wavin EuroREK-fedtudskillere med tilnavnene NS2 og NS4 er fremstillet af slidstærkt, genanvendeligt PE-plastmateriale. Du får med andre ord robuste fedtudskillere med klimavenlige fordele. NS2 og NS4 er desuden forsynet med TEGRA-kegler, så de er kørefaste. Flad bund giver nemmere installation Strukturen og den flade bund på Wavin EuroREK NS2 og Wavin EuroREK NS4 gør det let at installere fedtudskilleren. Samtidig kan både installationsdybden holdes lav og opdriften sikres takket være konstruktionen. Mulighed for fuldstændig tømning Fedtudskillerne Wavin EuroREK/Omega NS10 er ligeledes fremstillet af slidstærkt, genanvendeligt PE-plastmateriale. Derudover har de naturligvis det vandtætte EuroHUK 600-service-pit, så de overholder EN-standarden. Wavin anbefaler gastætte dæksler, når udskillerne skal anvendes på gårdspladser eller lignende steder, hvor der skal beskyttes mod lugt. Designet af Wavin EuroREK/Omega NS10 muliggør i øvrigt fuldstændig tømning.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.