Finsø A/S: Ny lagerstyring gør os mere effektive

Hverdagen er blevet nemmere og mere effektiv i Finsø A/S, siden virksomheden indførte Saniståls lagerstyringssystem EasySupply. Se videoen med direktør Finn Jørgensen, der fortæller om virksomhedens store udbytte af lagerstyringen.

Siden Finsø A/S har indført Saniståls lagerstyringssystem, EasySupply, har medarbejderne kunnet koncentrere sig om at arbejde effektivt ude ved maskinerne, for alt det med lageret kører bare af sig selv. Og det er helt afgørende for en virksomhed som Finsø A/S, der primært arbejder som underleverandør inden for spåntagning og overfladebehandling af rågods, støbte og opsvejste konstruktioner.

EasySupply er Saniståls kanban-løsning, som indebærer at Sanistål overtager lagerstyringen og står for bestilling af varer, levering, udpakning og opfyldning. Alt det klarer Saniståls team af mercere. For Finsø A/S er den store fordel ved EasySupply, at varerne altid er tilgængelige, og at medarbejderne aldrig løber tør for det, som de skal bruge. Sanistål håndterer til dagligt over 400 varenumre for virksomheden – alt fra svejsesnor til sikkerhedsbriller – og så kan de 30 medarbejdere koncentrere sig om det, der for alvor skaber værdi for virksomheden.


Sparer tid

Udover at Finsø A/S nu er sikker på, at lageret indeholder det, som de skal bruge, så har indførelsen af EasySupply også betydet, at virksomheden hver uge sparer seks arbejdstimer, fordi de ikke længere selv skal bestille varer, pakke ud og lægge på hylder eller fakturere. Alt det klarer Sanistål.

Samtidig er lageret blevet trimmet og struktureret, så de rette varer er placeret direkte ved point-of-use ude på 5 forskellige lagerlokationer. Unødvendige lagerbindinger og døde varer er også fortid for den sønderjyske virksomhed. Lige fra starten af har Sanistål assisteret Finsø A/S med at kortlægge deres varer, sætte dem i system og udvælge, hvilke varer det bedst kunne svare sig at have på EasySupply-lageret. Det har gjort implementeringsprocessen nem og bekvem for virksomheden.

Se videoen med direktør Finn Jørgensen og teknisk værkfører Rune Venberg, der fortæller om, hvilken værdi lagerstyringssystemet EasySupply bidrager med i Finsø A/S.

Du kan også læse mere om alle fordelene ved EasySupply her.

Andre artikler

Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.