Berøringsfri vandhaner holder hygiejnen høj på arbejdet, i privaten og i det offentlige rum

Det er ikke nogen nyhed at håndvask er vigtig, det faktum har situationen i foråret 2020 sat en tydelig streg under. Berøringsfri armaturer kan være med til at øge hygiejnen og mindske risikoen for spredning af snavs, bakterier og virus.

Du vasker først og fremmest hænder for at fjerne synligt skidt og snavs, men i høj grad også for ikke at sprede bakterier og vira, der er usynlige for det blotte øje. På den måde beskytter du både dig selv og dine omgivelser, det være sig familie, venner, kolleger og folk, du end har mødt.

Vi er blevet vænnet til at vaske hænder efter toiletbesøg, efter host og nys, og generelt når vi har været i berøring med ting, som andre kan have rørt ved.

Når det kommer til korrekt håndvask, er grundighed en dyd. Det er ikke nok bare at holde hænderne under vandstrålen. Armaturproducenten Oras deler sin viden om, hvordan en grundig håndvask ser ud: Sæb hænderne ordentligt ind på begge håndflader, og glem ikke området mellem fingrene, fingerspidserne og under fingerneglene. Husk også håndleddene, og bærer du smykker på hænderne, så vær ekstra grundig her.

Berøringsfri vandhaner er mere hygiejniske
Vores hænder kommer i kontakt med snavs, bakterier og vira hver eneste dag. Når vi tænder og slukker for vandet, overføres både det synlige snavs og de usynlige bakterier og vira til vandhanen.

Når en ny bruger benytter vandhanen, er der risiko for at det overføres, når de tænder og slukker for vandet, fordi de rører ved vandhanen. Berøringsfri vandhaner holder sig derfor renere og mere hygiejniske i længere tid, fordi de ikke kræver direkte hudkontakt og derved mindskes overførslen.

Berøringsfri vandhaner til kontoret, daginstitutionen, restauranten, indkøbscenteret, privatboligen, skolen ...
Fordelene ved berøringsfri vandhaner er særligt tydelige på alle steder, hvor flere mennesker benytter samme armatur. I Oras’ sortiment er en lang række armaturer til mange forskellige formål.

Til badeværelset finder du bl.a. forskellige varianter af Oras Electra-serien med Bluetooth-funktion, der er med til at øge vandhygiejnen. De kan indstilles til at foretage automatiske skyl, så der altid er frisk vand i hanen og udvikling af Legionella-bakterier undgås.

I køkkenafdelingen er hybridvandhanerne i serierne Oras Optima og Oras Signa optimale valg. De er delvis berøringsfri, men giver dig samtidig valgfriheden til at kontrollere vandflowet manuelt, så du kan fylde gryder og spande uden at skulle stå og vifte med hænderne foran sensoren.

Desuden er disse armaturer optimeret efter køkkenets andre formål, dvs. typisk mere højde end badeværelsesvarianterne samt muligheden for udtræk med slange, så du nemmere kan vaske op.

Find Oras berøringsfri armaturer her>>

Dato: 12. juni 2020
Fabrikat: Oras
Produktkategori: VVS, Armaturer og tilbehør

Andre artikler