Farvede armaturer trender – Damixa udvider Silhouet-serien med nye overflader

Får du også forespørgsler fra dine kunder om moderigtige overflader og farve på armaturerne i køkken og badeværelse, så er der godt nyt fra Damixa. Producenten har opgraderet sin Silhouet-serie med endnu flere overflader – senest er valgmulighederne udvidet med børstet messing og børstet kobber.

Silhouet håndvaskarmatur i forskellige størrelser
I badeværelset kan dine kunder vælge mellem håndvask-armaturer i fem forskellige højder og tudlængder, så de passer til håndvasken. Piccolo-modellen og håndvaskarmaturet med høj tud bygger begge på Silhouet køkkenkroppen, så der også er mulighed for f.eks. at få svingtud og svingbegrænser på badeværelset.

Hvis kunden foretrækker at gemme armaturerne af vejen, så er der også indbygningsmuligheder til dem. Denne fås lige nu i Krom og kommer senere på året i Matsort.

Også her er keramisk kartouche standard. Vandbesparelsen er større end køkkenet med en 6 l/min luftblander og Eco Save-funktionen, hvor man selv kan begrænse vandflowet via en lille skrue på kartuschen og dermed spare på vandet.

Silhouet brusesystemer i ultratyndt design
I brusenichen skiller serien sig ud med en hovedbruser i et tyndt design. Og med de nye farvevalg kan kunden også sætte sit præg på denne del af boligen.

Her er der stadig mulighed for vandbesparelse, selvom hovedbruseren får lov til at sende lidt mere vand afsted. Vandforbruget hedder 9 l/m.

 

Find Silhouet-serien og de nye overflader her>>

Dato: 16. marts 2020
Fabrikat: Damixa
Produktkategori: VVS, 20.70

Andre artikler