Fjern effektivt blokeringer i rør og afløb med en mekanisk afløbsrenser

RIDGID Flexshaft er navnet på VVS’erens og ejendomsfunktionærens nyeste våben mod blokeringer i rør og afløb. Med afløbsrenseren fjerner du nemt uønskede emner samtidig med, at den giver dig mulighed for at se, hvad der foregår, mens du arbejder.

Nu kan du tilføje et kraftfuldt værktøj i kampen mod blokerede rør og afløb.

Via et roterende kabel med metalkæder for enden skraber og fjerner RIDGID Flexshaft-maskinerne fysiske blokeringer, som har tilstoppet rør eller afløb.

Maskinernes kabel kan fjerne alt lige fra fedt til mindre trærødder.

Sådan fungerer den
For enden af et langt, fleksibelt kabel beklædt med slidstærkt nylon, sidder en kædeskraber. De løse kæder udvider sig til rørets fulde diameter, når du skruer op for rotationen i kablet, så du får en fuld rensning af røret.

Der findes en udgave til de mindre rør (32-50 mm rør) med tilnavnet K9-102. Den har en samlet kabellængde på 15 meter. Til de større rør skal du bruge RIDGID Flexshaft K9-204, der fungerer optimalt til rørdimensionerne 50-100 mm. Kabellængden er 21 meter.

Se, hvad du laver
En yderligere fordel ved maskinen er, at du kan have et inspektionskamera nede i røret, mens du fjerner blokeringen.

Du sænker kablet fra Flexshaft ned i røret sammen med inspektionskameraet, og når du støder på en blokering, trækker du blot kameraet lidt tilbage, så Flexshaft kan komme til at arbejde.

På den måde kan du se, hvor langt du er nået, og du sparer tid, fordi du mellem hver arbejdsgang slipper for at trække afløbsrenseren ud og føre kameraet ned og omvendt.

Hurtig opsætning og nem rengøring
Flexshaft kræver ikke ledninger og ekstern strøm. Du styrer rotationerne med det batteridrevne boremaskine-lignende modul, og opsætningen er hurtigt overstået, så du kan løse det egentlige problem og komme videre til næste opgave.

Det glatte, nylonbeklædte kabel er desuden nemt at rengøre, når du ruller det tilbage i beholderen.

Med andre ord er den kompakte og ledningsfri maskine tidsbesparende, effektiv og ikke mindst nem at transportere og sætte op.

Læs mere om den effektive maskine her >>

Dato: 27. maj 2020
Fabrikat: Ridgid

Andre artikler