Udnyt muligheden for at genbruge dine lejer

Sanistål kan sammen med SKF renovere dine lejer. De bliver ligeså gode som nye – og kan endda renoveres, så de opnår endnu bedre specifikationer, end de oprindeligt havde.

Der er mange gode grunde til at få sine lejer renoveret med hjælp fra Sanistål og SKF frem for at købe helt nye. Det reducerer omkostningerne, da det er billigere at renovere et leje end at købe et helt nyt. Ofte går det faktisk også hurtigere at renovere et leje end at bestille, fremstille og få leveret et nyt. Dertil er det en bæredygtig løsning at genbruge sine lejer, da energiforbruget ved at renovere et leje er 90% mindre end ved fremstilling af et helt nyt.

Sidst, men ikke mindst kan et leje blive renoveret op til dets standardspecifikationer igen eller til helt nye specifikationer, hvorved det faktisk kan få bedre specifikationer end det oprindeligt havde, fx med en anden tolerance.

Lejer egnet til renovation

Det kan tage fra nogle få timer og op til flere dage at få renoveret et leje.

Generelt vil det være større lejer i den dyrere ende, som er oplagte at renovere. Det kan fx være lejer med en udvendig diameter på 420 mm og derover, ligesom det også kan være drejekranse.

Sådan gør vi

Når et leje skal renoveres, vil vi først inspicere, analysere og kortlægge dets funktion på fabrikken i Steyr – altså hvordan det er blevet brugt, og hvordan driften har påvirket lejets stand.

Derefter laves en rapport hvor vi giver vi besked om, hvad der kan gøres for at udbedre den slitage, som lejet har, og som sidste step skal du som kunde godkende om hvorvidt du ønsker denne renovering udført.

Selve renoveringen kan fx bestå af slibning og polering af rullebaner og udskiftning af rulleelementer (kugler eller ruller).

Kontakt os og hør nærmere

Ring og hør vores leje- og transmissionsteam om, hvilke muligheder du har for renovering af lejer.

Tlf. 96 35 69 17
E-mail: vmt@sanistaal.dk

Du kan også se vores store udvalg i lejer her

Andre artikler

Smørefri lejehuse højner fødevaresikkerheden

De svenske kuglelejespecialister SKF har tradition for nytænkning og udvikling - og den nye, blå Food Line-serie er endnu et skud på stammen. De innovative lejehuse sikrer nemlig en nem vedligeholdelse og en høj fødevaresikkerhed. Derudover mindsker de behovet for rengøring og dermed forbruget af vand og sæbe. Spar tid, kræfter og penge Med de levetidssmurte, blå lejehuse fra SKF er det blandt andet slut med at eftersmøre kuglelejerne. Dermed minimerer man risikoen for, at der sidder fedtrester tilbage på eksempelvis smørenipler. Det højner fødevaresikkerheden, da fedtrester nemlig danner grobund for bakterievækst. På den måde sikrer de innovative lejehuse både fødevareproduktion og sænker tid og omkostninger på vedligehold. De blå Food Line-lejehuse er desuden smurt med en HSF-H1 godkendt fedt. Derudover er alle anvendte materialer i overensstemmelse med de EC- og FDA-regulativer, der omhandler komponenter, som er godkendte til anvendelse i fødevareproduktion.

SKF’s nye generation af Food Line-lejehuse øger fødevaresikkerheden

Nedsæt risikoen for bakteriedannelse i fødevareproduktionen med de nye, blå lejeenheder fra SKF. Foruden en minimeret risiko for bakterier har lejehusene yderligere den positive egenskab, at du kan reducere omkostningerne til vedligehold samt forbruget af smøremiddel, da enheden ikke skal eftersmøres. Den nye Food Line-serie er nemlig en såkaldt smørefri løsning. I praksis betyder det, at lejerne er levetidssmurte med en højkvalitets NSF-godkendt fedt. Når du slipper for at eftersmøre lejerne, betyder det samtidig, at du har elimineret faren for, at smøremiddelsrester danner grobund for bakterier. Dermed er den smørefri løsning med til at øge fødevaresikkerheden, mindske omkostningerne og i sidste ende reducere miljøpåvirkningen markant.
Denne hjemmeside bruger cookies. Fortsat brug tolkes som accept. Klik her, hvis du vil vide mere om vores cookies.