Casper får sine pakker leveret direkte til kollegiets eget pakkeanlæg

Ahlsell har leveret smarte løsninger, som gør dagligdagen nemmere for beboerne i det nyåbnede og topmoderne UMEUS-kollegie i København. Blandt andet har beboerne fået opstillet deres eget myRENZbox pakkeanlæg, der betjenes af samme nøglebrik eller mobilapp, som låser alle dørene op på kollegiet.

”Jeg køber tit varer på nettet, og det er virkelig dejligt, at jeg kan få mine pakker leveret direkte til kollegiets pakkebokse, så jeg slipper for at hente pakkerne i en kiosk eller en automat et sted ude i byen. Det er ren luksus,” siger 20-årige Casper Lonsdale, der er beboer på kollegiet.

 

UMEUS-kollegiet, der er opført i den populære københavnske bydel Nordhavn, åbnede 1. februar 2022, og Ahlsell har blandt andet leveret beslåning til alle indre og ydre døre på kollegiet - altså dørgreb, dørpumper, automatik og låsesystem. Der er også blevet installeret SALTO adgangskontrol overalt på kollegiet, så beboerne kan åbne alle døre med en brik – eller en app på telefonen, hvis de foretrækker det.

 

 

”Vores mål er at give vores beboere de bedste betingelser for at fokusere på deres studieliv. Derfor skal hverdagens gøremål være så lette som muligt, eksempelvis det at hente pakker fra online køb. Et andet simpelt greb har været at lave en nøgleløs bygning. Derfor har vi prioriteret løsninger, hvor beboerne kan anvende den samme brik til alt lige fra låsen i hoveddøren til betaling af tøjvask og afhentning af pakkepost,” siger Morten Graven Bilde, der er Development Manager i ejendomsvirksomheden NREP, som har opført UMEUS-kollegiet.

 

Kæmpe vækst i internethandel

En af fordelene ved myRENZbox fra Renz A/S er, at man kan modtage pakker fra flere forskellige pakkefirmaer. Indtil videre er der aftale med de to største firmaer i Danmark nemlig PostNord og GLS, og efter planen kommer de andre postselskaber med inden længe.

”Vi oplever en kæmpe vækst i internethandel, og vi forudser, at antallet af private myRENZbox pakkeanlæg vil vokse kraftigt i de kommende år. Derfor har vi store forventninger til vores samarbejde med Ahlsell i fremtiden,” siger projektchef Finn Mikkelsen fra Renz A/S.

Fakta om UMEUS-kollegiet Nordhavn.

  • Åbnede 1. februar 2022.
  • Der er i alt 275 kollegieværelser.
  • Kollegiet har eget fitness, vaskerum, læsesal, grupperum og café.
  • UMEUS er kort for You, Me & Us
  • Ahlsell har leveret dørgreb, dørpumper, automatik m.m. til alle døre.
  • Ahlsell har i samarbejde med Renz A/S leveret postkasser og et myRENZbox pakkeanlæg med 20 rum til kollegiet.
  • Der er SALTO adgangskontrol overalt på kollegiet.

 

>> Klik her for at få kontakt til Ahlsell Sikring for mere information om SALTO. 

 

Dato: 19. maj 2022
Emne: Sikring, Adgangskontrol, SALTO, Overvågning
Fabrikat: SALTO, Renz

Andre artikler